EjendomsWatch

Danica sælger kontorejendom i Vejle

Store dele af ejendommen vil blive omdannet fra kontor til boliger.

Foto: PR-illustration

For et indtil videre ukendt beløb har en lokal investor købt kontorejendommen på hjørnet af Damhaven/Sønderbrogade over for Bryggen i Vejle. Det skriver Vejle Amts Folkeblad. Ejendommen er på 3600 etagemeter og blandt lejerne er Fitness World, Trolle Advokater og ejendomsselskabet Domea. På tredje sal er godt 300 kvm ledig og vil sandsynligvis blive omdannet til boliger.

Ejendommen er fra 1966 og blev senest solgt i 2010. Det er Home Erhverv Sydjylland, der har stået for salget af ejendommen for Danica. Her må man ikke oplyse salgsprisen, og køberen ønsker også at være anonym.

"Ejendommen har ikke været annonceret til salg, så vi har fundet køberen på anden vis. Jeg kan fortælle, at ejendommen er solgt på cirka to måneder til en pris, som både sælger og køber er tilfredse med," siger erhvervsmægler René Dall-Jensen, der forventer, at store dele af ejendommens kontorlejemål på sigt bliver omdannet til lejligheder.

"Det er den tendens, vi ser med de meget bynære kontorejendomme, og den her har en meget fin beliggenhed lige over for Bryggen (butikscenter, red.)," siger René Dall-Jensen til Vejle Amts Folkeblad.

Dermed står Vejles ejendomsmarked ikke tilbage for tendensen i København, hvor kontor- og erhvervsejendomme omdannes til boliger, de såkaldte konverteringer.

Høje boligpriser gør konverteringer rentable

Mere fra EjendomsWatch

Vicedirektør i Heimstaden siger op

Magnus Nordholm har været en ledende skikkelse i den mest aktive udenlandske investor på det danske ejendomsmarked, Heimstaden, gennem 14 år.

Fond tog risikoen med stort ejendomsprojekt – formandens søn står til gevinst

FINGRENE I FONDSMIDLER: Fond har investeret millioner i stort byudviklingsprojekt ved Roskilde, hvor formandens søn står til at få del i afkastet. Bestyrelsen er inhabil, og fondens overlevelse er i fare, lyder det i ekstern juridisk vurdering, som fonden har fået lavet. Vurderingen bliver "taget meget alvorligt," siger direktør og bestyrelsesmedlem.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier