EjendomsWatch

Sig din mening – på EjendomsWatch

Har du en holdning eller et budskab, andre kan have glæde af i ejendomsbranchen, så send det som klumme til os.

EjendomsWatch er, siden vi blev lanceret for over fire år siden, blevet et centralt medie for den danske ejendomsbranche, og vi har i dag læsere fra stort set alle dele af branchen og i ind- og udland.

Det er både små og store virksomheder, men én ting er et gennemgående træk: EjendomsWatchs læsere er engagerede og vidende deltagere i branchen, og dem kan du komme ud til, hvis du har et budskab, andre kan få glæde af.

Vi har en efterhånden meget omfattende samling af klummer, og vi sætter i princippet ikke de store krav til indholdet, så længe der skrues godt ned for salgstalerne og godt op for den brede relevans. Og holdt i en længde, du selv ville gide at læse.

Men ellers er emnet frit. Om det er dine betragtninger om lagerskat på ejendomme, byudvikling, investeringsstrategier, fredede bygninger, regler for bopælspligt eller noget helt andet, så tager vi gerne imod.

Alle klummer publiceres uden lås, hvilket betyder, at alle kan læse dem, og du dermed eksempelvis kan dele dem på sociale medier mm. Du kan gå på opdagelse i vores klummer her.

Send gerne klummeforslag inklusive et billede i bredformat i god opløsning til redaktør Jørgen Bendsen på jb@ejendomswatch.dk eller på vores fælles redaktionsmail mail@ejendomswatch.dk.

Mere fra EjendomsWatch

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier