EjendomsWatch

Gefion får kold skulder i budkrig om Neurosearch

Investorerne i Neurosearch bør vælge buddet fra logistikselskabet Nordic Transport Group (NTG) frem for buddet fra ejendomsudvikleren Gefion Group, lyder opfordringen fra bestyrelsen i den næsten tomme børsskal.

Foto: PR/POLFOTO

Den tomme børsskal Neurosearch har været ombejlet på det seneste, hvor både Nordic Transport Group (NTG) og ejendomsselskabet Gefion har lagt et bud på selskabet for at få en kort vej til børsen.

Men selv om Gefion har budt 4,50 kr. mod NTG's 4,45 kr., så anbefaler Neurosearch-bestyrelsen alligevel aktionærerne at tage det laveste af de to bud.

Det skyldes, at Neurosearch ser risiko for, at Gefions tilbud ikke bliver gennemført, da ejendomsselskabet har en række betingelser for at gennemføre købet - herunder at mindst 50 pct. af aktionærerne takker ja til at sælge.

"Risikoen for, at Gefions tilbud ikke bliver gennemført skal sammenholdes med, at gennemførelsen af NTG Holdings tilbud ikke er underlagt nogen form for betingelser," skriver Neurosearch-bestyrelsen i sin redegørelse.

Gefion bød i første omgang 4,00 kr. per aktie, hvorefter NTG kom på banen med et bud på 4,45 kr., inden at Gefion så forhøjede til 4,50 kr.

Neurosearch-aktien koster mandag 4,67 kr.

Gefion går ind i budkrig: Overhaler bud på børsskal

Næste fase i kamp om baglæns børsnotering skudt i gang

Gefion Group lader sig ikke skræmme af budkrig om Neurosearch

Kæp i hjulet på Gefions vej mod børsnotering

Gefion byder formelt på Neurosearch: "Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre" 

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 48: Olsson sejrer 1-0 på udebane over skeptisk vagthund

Trods advarsler fra bl.a. Finanstilsynet er det lykkedes AP Pension at indkassere en gevinst på sit samarbejde om finansiering med ejendomsudvikler Jens Schaumann. Med risikosky banker, der har tilsynets ånde i nakken, er det ikke underligt, at ejendomsdirektøren i AP Pension, Peter Olsson, har mod på mere af det samme.

Familiekontor køber over 10.000 kvm boligejendomme i København

Bilimportør-familie er i gang med at opbygge en ejendomsportefølje, fortæller adm. direktør, der netop har overtaget otte boligejendomme i København. "Hvis vi bliver introduceret for interessante ejendomme, så vil vi se på det. Også på den korte bane," siger han til EjendomsWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier