EjendomsWatch

2017 blev rekordernes år i ejendomsbranchen

Det danske marked for investeringsejendomme har oplevet et hæsblæsende år, hvor der blev sat rekorder på en række områder. EjendomsWatch giver her et tilbageblik på 2017, som også bød på ny dynamik i mæglerbranchen.

Foto: PR

Med en omsætning af danske investeringsejendomme på i omegnen af 90 mia. kr. i 2017 er året endt med langt større handelsaktivitet, end de fleste prognosemagere forventede ved årets begyndelse.

En kombination af fortsat lave renter, rigelighed af kapital og fravær af attraktive afkast på andre typer aktiver har sendt både danske og internationale investeringsmilliarder i retning af danske ejendomme i hidtil uset omfang i 2017, båret frem af en særdeles konkurrencedygtig realkreditfinansiering, stigende økonomisk vækst og en politisk stabiltet, som i en urolig verden bliver en mere og mere sjælden vare.

Udenlandske investorer tegnede sig i 2017 for omkring 55 pct. af ejendomsinvesteringerne - mod 45 pct. i 2016 - og dermed er internationaliseringen af det danske ejendomsmarked yderligere taget til.

En række nye og i dansk sammenhæng ubeskrevede udenlandske investorer gjorde i 2017 deres indtog på det danske ejendomsmarked - og som en ny tendens også med interesse for ejendomme uden for København og Aarhus.

Amerikanere rykker ind

I januar købte det amerikanske ejendomsselskab Hines fem strøgejendomme i København til en fond, der forvaltes på vegne af den sydtyske kapitalforvalter Bayerische Versorgungskammer. I juli købte Hines så fire strøgejendomme i eget regi.

Amerikansk investor køber københavnske strøgejendomme 

I juli beskrev EjendomsWatch, hvorledes den amerikanske kapitalforvalter Blackstone var begyndt at håndplukke primært boligejendomme i København. Allerede i marts købte Blackstone dog en erhvervsportefølje spredt ud over hele landet med M7 Real Estate som manager af ejendommene.

Blackstone udvider nordisk offensiv til Danmark 

I december annoncerede verdens største kapitalforvalter, Blackrock, en nordisk opkøbsoffensiv, der blev indledt med et opkøb for lige under 1 mia. kr. af Næstved Storcenter.

Andre nye aktører tæller schweiziske Woodman, der i en handel med Danica, som EjendomsWatch omtalte i september, tilegnede sig aktiver for 1,6 mia. kr., mens ligeledes schweiziske Richemont rykkede ind på Strøget i København med et køb for godt 200 mio. kr.

Svenske investorer ruster op

Størstedelen af de udenlandske investeringer kommer dog fra Sverige, hvor markedet efter årevis vedvarende stigninger må notere prisfald flere steder, hvilket har gjort det danske marked til et godt alternativ.

En af de mest opkøbsivrige aktører på det danske ejendomsmarked er Heimstaden, der er børsnoteret i Stockholm, men kontrolleret af den norske storaktionær Ivar Tollefsen. Blandt Heimstadens største opkøb var den konkursramte andelsboligforening Hostrups Have i juni og en landsdækkende boligportefølje i september.

Også svenske Niam stod også bag et landsdækkende opkøb, da man i april overtog det gældstyngede HD Ejendomme med aktiver i primært provinsen for over 4 mia. kr., mens andre store svenske investorer tæller Akelius, Wihlborgs og Balder foruden nyeste blågule aktør, Klövern.

Klövern-topchef har haft København i kikkerten i flere år 

Niam-topchef: Vi ser muligheder i provinsen som andre investorer overser 

Rekordhandel på plads i 2017

Ser man på størrelsen af de enkelte transaktioner bød 2017 også på en rekordhandel, da ATP i november for en pris af tæt ved syv mia. kr. købte en halvpart af Danicas portefølje af butikscentre alt imens, at landets anden store ejer af storcentre, Dades, søger en partner til sine butikscentre, der kan varsle endnu en milliardhandel i løbet af 2018.

ATP-direktør: Danica-køb giver os adgang til godbidderne 

Netop Dades har i 2017 fået en mere ren forretning inden for ejendomsinvestering, da man i årets løb solgte datterselskabet inden for ejendomsadministration, Datea, til svenske Newsec, der i Danmark allerede var aktiv gennem erhvervsmægleren Newsec Egeskov & Lindquist

Blandt erhvervsmæglerne bød 2017 også på omvæltninger, da den danske partnerkreds bag Colliers International overlod kontrollen til børsnoterede Colliers, Nykredit solgte Nybolig Erhverv til aarhusianske privatinvestorer, mens Red Property Advisers efter lidt identitetsmæssig limbo nu giver sit internationale partnerskab et trut i trompeten og kalder sig Cushman & Wakefield Red.

"Alt er jo til salg for den rette pris, som man siger" 

Fyringer og rekrutteringer

På navnefronten tiltrak et par fyringer sig opmærksomhed, da Bygningsstyrelsens topfigur Gyrithe Saltorp måtte tage skraldet for mangelfuld styring af byggeri for Københavns Universitet, mens Ejendomsforeningen Danmarks direktør Torben Christensen før sommer blev annonceret udskiftet og erstattet med Jannick Nytoft, der tiltrådte 1. december. Hos erhvervsmægleren EDC Poul Erik Bech var det efter knap fire år i jobbet skiftedag for direktør Robert Neble Larsen, mens datterselskabet Lea Ejendomspartner hentede ny topfigur i den almene boligsektor hos Boligselskabet Sjælland. I Københavns Kommune blev Kenneth Horst Hansen ny planchef i det forløbne år.

Ny planchef i København: Højhuse er en del af byen 

Den almene boligsektor fortsatte i 2017 sine bestræbelser på at blive mere effektiv og finde besparelser for 1,5 mia. kr. frem mod 2020, men måtte i årets løb se stigende grundpriser sætte en kæp i hjulet for flere planlagte byggesager.

Det skabte genlyd i hele sektoren, da den store almene boligadministrator Lejerbo blev sprængt med først Lejerbo København og senere Lejerbo Koldings beslutning om at forlade Lejerbo, som med opsigelserne vil skrumpe med over 20 pct. i størrelse.

Dobbelt skilsmisse i Lejerbo giver direktør røde ører

Udenlandske investorer sætter rekord i Danmark 

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 20: Proptech, slæb og raseri

Innovation og data var i højsædet, da store dele af branchen mødtes til Proptech Symposium i denne uge. Her var humøret lidt bedre end hos pirrelig jysk ejendomsudvikler. Og så vil Ejendomdanmarks nye topchef kæmpe for flere politiske resultater.

Michael Kaa fordobler overskuddet og lukrerer på stigende inflation

Det forgangne år bød på mere end en fordobling af overskuddet i MKA Ejendomme, som Michael Kaa Andersen står bag. Yderligere værdiopskrivninger venter på den anden side af en række igangværende udviklingsprojekter, fortæller milliardinvestoren i et interview med EjendomsWatch.

Læs også

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier