Borgmestre til kamp mod negativt billede af landdistrikter
35 borgmestre rundt i Danmark går nu i rette med mediedækningen af landdistrikterne, som ifølge dem præges af en negativ terminologi, der i sidste ende har betydning for bosætning og omfanget af nye investeringer.
"Et ubalanceret virkelighedsbillede i medierne påvirker unges valg af uddannelse og bopæl, beslutningstagerne og investorernes grundlag for at træffe beslutningerne og i det hele taget vores allesammens handlemønstre – og selvforståelse," står der i et åbent brev til kulturminister Mette Bock (LA), som de 35 borgmestre samt formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, står bag, oplyser rådet i en pressemeddelelse.
"En rådden banan beskrevet sporadisk af en journalist på gennemrejse. Cases fra provinsen på kortvarigt visit i bedste sendetid. Forfald, affolkning, udkant. Velkommen til de danske landdistrikter fortalt gennem storbyjournalistens pen," hedder det videre.
Af meddelelsen fremgår det også, at Gunnar Lind Haase Svendsen, professor ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, har foretaget en optælling over negative, neutrale og positive termer i mediedækningen af landdistrikter i årene 2000-2016.
Hvor den negative terminologi, såsom 'den rådne banan' og 'Udkantsdanmark', var på otte pct. i år 2000, kulminerede den i 2010, hvor den negative terminologi udgjorde knap halvdelen af de gange, landdistrikterne optrådte i medierne. Siden er kurven knækket lidt, så den negative terminologi i 2016 lå på 18 pct.
"Mange borgere i yderområder er trætte af at få negative stempler, fordi de ikke selv har italesættelsesretten. Den tilhører typisk journalister i de større byer. Men flere borgere vil gerne have, at der bliver gengivet et mere virkeligt billede af de danske landdistrikter. For der sker jo meget mere end det, der kommer frem i medierne," siger professoren ifølge meddelelsen.
%2520og%2520partner%2520i%2520NREP)
