Kommunernes samlede kulturbudget på 8,65 milliarder er skævt fordelt. Forskellen på top og bund er 1351 kroner per borger i 2017. Det svarer til en forskel på 144 procent.
Herning, Helsingør og Odense Kommuner bruger mest med et budget på henholdsvis 2291 kroner, 2163 og 2148 kroner per borger. I bunden ligger Odder, Sorø og Solrød, der alle holder deres budgetter under 1000 kr. per næse.
Det viser en analyse, som Magisterbladet har lavet på baggrund af nøgletal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Beløbene dækker over kommunernes udgifter til for eksempel kunst, musik og biblioteker. Sport er ikke inkluderet.
Ifølge kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er de store udsving udtryk for, at det kommunale selvstyre fungerer efter hensigten.
”Kulturområdet er den eneste post på budgettet, hvor kommunerne kan sprælle og skille sig ud. Nogle vælger at brande sig på at være kulturcentre, fx Roskilde med sin musikfestival eller Horsens, der gik fra at være fængselsby til at blive koncertby. Men den økonomiske krise er langt fra forduftet alle steder,” påpeger Roger Buch.
I Herning er kultur et plus-ord i byrådet, der har haft absolut venstreflertal i 15 år.
"Vi har en strategi om at løfte vores kulturliv, så alle vores tilbud ligger i den høje ende. I den tid, jeg har været borgmester, har vi ikke punkteret én eneste kulturballon, og så længe jeg er med til at bestemme, vil kultur være en kerneopgave på lige fod med handicap-, ældre- og skolepolitik," siger Lars Krarup, Hernings borgmester siden 2001.
Odder i Østjylland ser anderledes på det. Kommunens beliggenhed 22 kilometer fra Aarhus, 23 fra Horsens og 18 kilometer til Skanderborg er hovedårsagen til, at kommunens kulturforbrug har ligget på 1000 kroner eller under siden 2013. I år er der budgetteret med 940 kroner per borger.
"Vores borgere flytter hertil på grund af den skønne natur, og fordi de er tiltrukket af nærheden i et mindre samfund. I Odder er frivilligheden og foreningslivet kommunens DNA," forklarer borgmester Uffe Jensen (V).
Over halvdelen af de kommunale budgetter går til velfærdsopgaver som skoler, ældrepleje og dagtilbud. Kun 2,4 procent af penge fra kommuneskatterne går til kulturområdet.
Det har ingen betydning for området, om kommunens flertal er rødt eller blåt. Det er andre grundvilkår, der er udslagsgivende for, hvorfor kommunerne prioriterer, som de gør. Det forklarer Kurt Houlberg, der er professor med speciale i kommuneøkonomi på Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd.
"Jo flere der bor i landdistrikter, jo mindre er kulturbudgettet. Er der en overvægt af enlige ældre, går der også flere penge til kulturområdet. Bor der mange indvandrere i en kommune, giver det fx også en efterspørgsel på særlige kultur- og fritidsaktiviteter, som får udgifterne til at stige," siger Kurt Houlberg.
(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Magisterbladet.)
Forsiden lige nu
Fem kommuner sænker skatten på mursten
To af landets allerstørste byer, en sjællandsk købstad og to kommuner i hovedstaden sænker dækningsafgiften fra nytår.
ATP bygger boliger og erhverv nær ny metroring
Den kommende metrostation gør Vibenshus Runddel i København til et meget attraktivt sted at bygge boliger og erhverv, fortæller direktøren i ATP Ejendomme til EjendomsWatch. Projekt rummer knap 15.000 kvm.
Nye fynske almene boliger får kritik fra mægler
Indehaveren af Nybolig Svendborg er ikke meget for, at der er 44 almene boliger på vej klos op ad et parcelhusbyggeri.
Hjælpende hånd til udsatte boligområder
I en overgangsperiode skal boligområder have været på den såkaldte ghettoliste i fem år for at blive defineret som en "hård ghetto".
Kontor-containere skyder op midt i Vejle
20 skibscontainere skal blive til kontormiljøer for mindre virksomheder. Foreløbig får de lov at stå i syv år.
