Medie: Pensionskasser frygter salg af Deas til kapitalfond

Kapitalfonden Altor kæmper for at overtage ejendomsforvalteren, hvor en række pensionskasser er kunder, skriver Insidebusiness. Sker det, kan de fremover se frem til at samarbejde med fonden, mens parterne står over for hinanden i et retsligt efterspil efter kollapset i OW Bunker.
Deas-hovedkvarteret på Frederiksberg. | Foto: PR
Deas-hovedkvarteret på Frederiksberg. | Foto: PR

Det har vakt opsigt hos en række pensionskasser, at kapitalfonden Altor forhandler om en overtagelse af ejendomsadministratoren Deas med dennes nuværende ejer, kapitalfonden Montagu.

Det skriver Insidebusiness, der mener at vide, at Montagu satte Deas til salg i begyndelsen af året med hjælp fra Deloittes corporate finance-hold.

Mediet erfarer således fra en række centralt placerede kilder, at flere af de pensionskasser, der er stigende grad er kunder hos Deas i takt med øgede investeringer i danske ejendomme, er skeptiske over udsigten til, at selskabet om kort tid kan blive afhændet til Altor.

Flere danske pensionskasser har gang i et juridisk med netop Altor, efter mange af dem tabte penge på OW Bunkers opsigtsvækkende konkurs i 2014 og siden stævnede de kapitalfonden og en række af fondens centrale figurer.

Pensionsselskaberne frygter derfor at havne i en situation, hvor de skal til at have en direkte relation til Altor. Det kan give anledning til en del offentlig debat om, at pensionskasserne med den ene side bruger penge på at føre sag mod den svenske fond, og med den anden lægger millioner hos et selskab ejet af selvsamme fond.

"Det er selvfølgelig en situation, vi vil være opmærksomme på, men vi vil ikke begynde at komme med nogle skråsikre betragtninger, før vi har set, hvordan det endelige salg lander," siger Søren Kolbye Sørensen, direktør for pensionsselskabet P+, der dækker over fusionen mellem Dip og Jøp, til Insidebusiness.

Ifølge Insidebusiness overvejer flere af de store pensionsselskaber, der udgør hovedparten af Deas’ største kunder, hvad de har af muligheder, såfremt det lykkes Altor at overtage det danske ejendomsselskab. Flere af pensionsselskaberne har blandt andet en klausul i deres aftaler med Deas, der indebærer, at de eksklusivaftaler, man har indgået med ejendomsselskabet om administration af ejendomme, ophører, hvis der sker et såkaldt material reputational issue.

I forbindelse med store, længerevarende administrationsaftaler er det ikke en ualmindelig klausul, og det kan potentielt blive den kattelem, som pensionsselskaberne i yderste konsekvens vil benytte sig af, fremgår det.

Bestyrelsesformand åben for fusion mellem Deas og Datea

Medie: Millardhandel er gift for et salg af Deas 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også