EjendomsWatch

Byggesager i København tager igen længere tid

En nedgang i sagsbehandlingstiden på byggesager fra 2014 til 2015 er nu afløst af en fornyet stigning, viser nye tal.

Foto: PR/Nybolig Erhverv

Stik i mod målsætningen, bruger Københavns Kommune længere tid på byggesager.

Det viser en opgørelse fra konsulentfirmaet Carsten Mai & Co., der bl.a. følger byudviklingen i København.

"Mens det i gennemsnit tog Købehavns Kommune 23 arbejdsdage at behandle en tung byggesag i 2014, faldt antallet af arbejdsdage til 18 i 2015. Men i 2016 er sagsbehandlingstiden igen på vej op og lander på 21 dage. Samme udvikling gør sig gældende for de lettere byggesager. Her er antallet af dage, kommunen i gennemsnit bruger på sagsbehandlingen, steget fra fem i 2015 til seks i 2016," hedder det fra Carsten Mai & Co.

Det er kommunens mål, at de tunge byggesager skal kunne klares på 20 dage, men kommunen bruger altså i gennemsnit en dag mere end sit servicemål. Det samme er tilfældet med de lette byggesager.

I 2016 blev der afgjort 23 lette byggesager i Københavns Kommune og 6107 tunge sager af de i alt 109 medarbejdere, der arbejder indenfor byggesagsbehandling, anfører konsulentfirmaet.

Københavnsk byggesagsbehandling får overhaling

Byggesocietetet efterlyser hurtigere behandling af byggesager

En byggetilladelse? Ja, vent lige 101 dage 

Mere fra EjendomsWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier