Mangor & Nagel Arkitekter udvider ejerkredsen

Arkitektvirksomheden Mangor & Nagel har udvidet ejerkredsen ved at gøre tre ledende medarbejdere til partnere. Det skriver tegnestuen i en pressemeddelelse.
De tre nye partnere er adm. direktør Bente Andersen, teknisk direktør Jakob Andersen og tilbuds- og markedschef Søren Stoustrup.
"Det er en naturlig videreudvikling i firmaets snart 70-årige historie, at vi får yngre kræfter ind i ejerkredsen, så vi kan fortsætte den positive udvikling, som firmaet er inde i," siger Torben Nagel, ejer og kreativ direktør, i meddelelsen.
Indtil nu har han sammen med sin bror Karsten Nagel været ejer af Mangor & Nagel og skal fortsat være involverede i firmaets videre udvikling, hvor deres far var en af stifterne tilbage i 1948.
Udover de tre nye partnere er kreativ chef Claus Smed Søndergård indtrådt som associeret partner.
Nordsjællandske arkitekter styrker indtjeningen