Udsigt til endnu et jubelår på ejendomsmarkedet

Det danske marked for investeringsejendomme bød i 2016 på en omsætning på omkring 64 mia. kr., og ifølge flere erhvervsmæglere er det udsigt til yderligere fremgang i år, skriver Berlingske i sit annoncetillæg Ejendomme onsdag.
"Hvis det fortsætter, som det er nu, vil transaktionsvolumen stige lidt," siger Dragana Marina, analysechef hos CBRE til tillægget.
Hos Sadolin & Albæk, der onsdag offentliggør sin årlige markedsstatistik, forventer man et år som i 2016, måske med en pil op.
Hos Red Property Advisers forventer analysechef Lior Koren et uændret 2017 og peger på, at transaktionsvolumen reelt var højere i årene inden finanskrisen. En af årsagerne er, at man dengang kun registrerede omkring 80 pct. af handlerne, mens man i dag er oppe på omkring 95 pct., da transaktioner, der sker som selskabshandler i stedet for via offentlig tinglysning, også fanges af analytikerne.
Udenlandske investorer driver markedet for erhvervsejendomme
Svensk investor rykker ind i Danmark gennem opkøb for 320 mio. kr.
Ejendomshandler spås at sætte nye rekorder – med Aarhus i front
Relaterede artikler:
Danske Bank frasælger 76 ejendomme over hele Danmark
For abonnenter