
Servicekoncernen ISS overtager den danske arkitektvirksomhed Signal Arkitekter, der også har aktiviteter i Norge, meddeler parterne i en fælles pressemeddelelse.
Signal omsætter for omkring 30 mio. kr. årligt og har ca. 30 ansatte, fremgår det.
"Vi har arbejdet med Signal i en årrække. Gennem dette partnerskab har vi set, hvor stor værdi en arbejdsplads kan have, hvis der er tænkt i pladsoptimering, funktionalitet og kreativitet, og der samtidig leveres services af høj kvalitet til brugerne," siger Martin Gaarn Thomsen, koncerndriftsdirektør (COO), i ISS, i meddelelsen.
Signal råder over en unik database med brugererfaringer, der dokumenterer sammenhængen mellem design af rum og menneskers performance, og har bl.a. sine kunder haft ISS på listen, hvor selskabets hovedsæde i er indrettet efter råd fra Signal.
"Integrationen med ISS vil gøre det muligt for os at videreudvikle den strategiske forbindelse mellem medarbejdernes effektivitet og design af arbejdspladser og rum generelt," lyder det fra Gitte Andersen, direktør og hidtidig medejer af Signal Arkitekter, i meddelelsen.
Parterne oplyser ikke købsprisen.
Mere fra EjendomsWatch
Fond misser millionsalg og udlejer til tidligere formand
FINGRENE I FONDSMIDLER: Helt usædvanligt valgte erhvervsdrivende fond hverken at sælge eller modernisere en bolig på Frederiksberg i forbindelse med et lejerskifte. I stedet udlejede man sidste år lejligheden til fondens tidligere formand, der nu vil have fonden til at finansiere forbedringer, han selv har lavet. LLO undrer sig.