
Ejendomme til boligudlejning oplever en massiv efterspørgsel i øjeblikket. Det viser en ny markedsrapport fra Home Erhverv, der tager temperaturen på mæglerkædens 11 erhvervscentre rundt omkring i Danmark.
Ifølge Home Erhverv overstiger antallet af købere antallet af sælgere. Boligudlejningsejendomme har investorernes interesse, fordi de med den nuværende lave rente er et attraktivt alternativ til at opnå et højere afkast end ved kontante indskud eller obligationer - og fordi der er lille risiko for tomme lejemål særligt i de større byer.Det er et godt marked at købe i, fordi finansieringsrenten er lav, men også at sælge i, fordi man lige i øjeblikket, blandt andet på den baggrund, kan få en rigtig flot pris for sin boligudlejningsejendom.
"Hver gang vi får noget ind, er der mange potentielle købere. Især små og mellemstore ejendomme –-fra tre enheder og op til seks - er populære blandt investorerne," siger direktør og indehaver Behrend Behrendsen fra Home Erhverv Jylland Syd i Esbjerg.
Opsøger potentielle sælgere
Også uden for de største byer er der stigende interesse for boligudlejning. Det er ofte ikke nødvendigt at annoncere boligudlejningsejendomme til salg.
"Vi kender på forhånd en del af de investorer, der køber ejendomme i de forskellige områder, så der er nogle faste investorer i køberkartoteket, som vi tager fat i. Vi sælger gennem netværk og køberkartotek," siger Finn Larsen, erhvervschef i Home Erhverv Sjælland.
Den store efterspørgsel betyder, at erhvervscentrene selv opsøger ejere af boligudlejningsejendomme for at høre, om de er interesseret i at sælge ejendommen.
"Det er et godt marked at købe i, fordi finansieringsrenten er lav, men også at sælge i, fordi man lige i øjeblikket, blandt andet på den baggrund, kan få en rigtig flot pris for sin boligudlejningsejendom," siger Henrik Bendix Poulsen-Svane, indehaver af Home Erhvervscenter Fyn.
Statens flytteplaner åbner markedet for konverteringsejendomme