Tre hurtige på Mipim: "Giver en masse nye kontakter"

MIPIM 2023: Rådgivningsfirmaet DAI er på Mipim for at gøre opmærksom på sig selv. ”Alle er interesseret i at høre om nye projekter,” lyder det fra partner.
Rådgivningsvirksomheden DAI fra Silkeborg er på Mipim for fjerde gang. | Foto: Mandoga Media / AP / Ritzau Scanpix
Rådgivningsvirksomheden DAI fra Silkeborg er på Mipim for fjerde gang. | Foto: Mandoga Media / AP / Ritzau Scanpix

CANNES – Verdens største ejendomsmesse, Mipim, som i disse dage finder sted i Cannes i Sydfrankrig er det ideelle sted at netværke og få nye kontakter.

Sådan lyder det fra Emil Simonsen, partner og chef for projektudvikling i rådgivningsfirmaet DAI. Han er afsted med Louise Prahm, partner og chef for bygherrerådgivning.

DAI er en 55 personer stor rådgivningsvirksomhed med base i Aarhus, Horsens og Silkeborg og er oprindeligt en forkortelse for Danske Arkitekter Ingeniører.

EjendomsWatch har stillet Emil Simonsen tre spørgsmål om hans syn på Mipim: 

Hvor mange gange har du været på Mipim og hvorfor?

”Det er mit fjerde år på Mipim. Deltagelsen på Mipim vedligeholder netværket og giver en masse nye kontakter i branchen. Det fine er, at alle er interesseret i netværket og er kommet for at få nye relationer og høre om nye projekter.”

Hvad er det store tema/emne, du konkret er hernede for i år?

”Temaet for os i år er at gøre folk opmærksomme på DAI med fokus på projektudvikling og bygherrerådgivning. Ellers er det interessante at få en fornemmelse af, hvor markedet er på vej hen på både den almene del og på investormarkedet, hvor vi er repræsenteret på begge som rådgivere.”

Har Mipim stadig sin berettigelse, synes du?

”Ja, Mipim har bestemt sin berettigelse nu og i fremtiden. Omgivelserne gør, at at man ser anderledes på mulighederne, og så er Sydfrankrig jo et skønt sted.”

Tøv ikke med at række ud til EjendomsWatchs udsendte personligt eller på følgende kontaktinfo: 

Peter S. Mygind: pm@ejendomswatch.dk, +45 2752 0222
Maja Tvilum: mt@ejendomswatch.dk, +45 3035 5807

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også