EjendomsWatch

Ny borgmester smider entreprenør på porten

Uenigheder om renoveringen af Frederiksberg Svømmehal træder ind i en ny fase, da Frederiksberg Kommune har ophævet samarbejdet med entreprenøren Skou Gruppen. Adm. direktør stiller sig uforstående over for beslutningen. 

Martin Skou Heidemann, direktør hos entreprenøren Skou Gruppen, er uenig i Frederiksberg Kommunes udlægning af sagen om renoveringen af Frederiksberg Svømmehal. | Foto: Niels Hougaard

Frederiksberg Kommune opsagde mandag samarbejdet med Skou Gruppen, som er hovedentreprenør på renoveringen af Frederiksberg Svømmehal. Det fremgår af pressemeddelelser sendt fra begge parter.

"Nok er nok. Vi har strakt os meget langt i denne sag, og nu er tålmodigheden simpelthen sluppet op. Vi har ikke oplevet en entreprenør, som er indstillet på at finde en fornuftig løsning eller forholder sig til de reelle udfordringer, som er i projektet. Og så har vi ikke andet valg end at afbryde samarbejdet," udtaler Michael Vindfeldt (S) borgmester i Frederiksberg Kommune siden årsskiftet.

Renoveringen, der er budgetteret til godt 100 mio. kr., skulle oprindelig have været færdig allerede i juli 2021, men afleveringen er siden blevet forlænget til januar 2022 qua en samarbejdsaftale fra juni.

Martin Skou Heidemann, direktør i Skou Gruppen, forstår ikke kommunens beslutning om at opsige samarbejdet.

"Vi har ønsket, at renoveringen blev udført i overensstemmelse med bygningsreglementet og almindelig byggeskik. Jeg kan beklageligvis konstatere, at kommunen ikke har et problem med at gå på kompromis med normer og lovgivning, og det bekymrer mig," lyder det fra Martin Skou Heidemann.

Ikke tilfredsstillende svar

Ifølge meddelelsen fra Frederiksberg Kommune var det en enig magistrat, der udgør kommunens økonomiudvalg, som valgte at opsige samarbejdet på baggrund af en påkravsskrivelse fra 10. december 2021.

Her bad kommunen Skou Gruppen om at sandsynliggøre, at det var muligt at gennemføre renoveringen inden for en aftalt tidsplan og "med den fornødne kvalitet i arbejdet."

Det er dog ikke lykkedes entreprenøren at overbevise kommunen herom.

"Det er vurderingen fra Frederiksberg Kommune og dennes rådgivere, at der er væsentlig risiko for yderligere forsinkelse i forbindelse med de udestående arbejder og som følge af væsentlige kvalitetsmæssigt problemer ved de udførte arbejder," skriver kommunen i meddelelsen.

Forkert udlægning af sagen

Direktør i Skou Gruppen, Martin Skou Heiemann, er ikke enig i kommunens udlægning af, at det skulle være entreprenørens skyld, at renoveringen trækker i langdrag.

"Jeg er frustreret over, at kommunen forsøger at placere ansvaret for den manglende fremdrift hos os, på trods af at de ikke har levet op til aftalen," lyder det fra direktøren.

Ifølge meddelelsen fra Skou Gruppen har entreprenøren gentagne gange bedt kommunen og dennes rådgiver Cowi om at få svar på nogle tekniske spørgsmål. Og at det bl.a. er disse svar, entreprenøren venter på for at kunne komme videre i processen.

Ophævelsen af samarbejdet overgår nu til Kammeradvokaten, og Frederiksberg Kommune vil igangsætte et genudbud af renoveringsopgaven.

Det er uvist, hvornår Frederiksberg Svømmehal kan stå færdig.

Entreprenøren selv imødeser, at en voldgift afgør tvisten og "forventer, at Skou Gruppen får medhold i sin udlægning."

Kommune truer med at opsige entreprenør på renovering til over 100 mio. kr.

Skou Gruppen vinder totalentreprise på hospitalsbyggeri

Entreprenør og investor beskyldes for værdiløse forbedringer til millionbeløb 

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 20: Proptech, slæb og raseri

Innovation og data var i højsædet, da store dele af branchen mødtes til Proptech Symposium i denne uge. Her var humøret lidt bedre end hos pirrelig jysk ejendomsudvikler. Og så vil Ejendomdanmarks nye topchef kæmpe for flere politiske resultater.

Michael Kaa fordobler overskuddet og lukrerer på stigende inflation

Det forgangne år bød på mere end en fordobling af overskuddet i MKA Ejendomme, som Michael Kaa Andersen står bag. Yderligere værdiopskrivninger venter på den anden side af en række igangværende udviklingsprojekter, fortæller milliardinvestoren i et interview med EjendomsWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier