EjendomsWatch

Aarsleff opjusterer forventninger trods pres på indtjeningen

Danmarks største entreprenør har været presset på indtjeningsmarginen på anlæg og byggeri i de første ni måneder af det skæve regnskabsår. Forventningerne for året opjusteres dog fra 600 til 625 mio. kr.

Foto: Aarsleff, PR

Entreprenørvirksomheden Per Aarsleff Holding har kunne mærke det høje aktivitetsniveau i byggebranchen i sit tredje kvartal, og det har bidraget til en pæn vækst på toplinjen.

Omvendt gik det lidt tilbage på driften, hvorfor også marginerne er blevet presset.

Det fremgår af selskabets regnskab for det skæve tredje kvartal, der løber fra april til juni.

Omsætningen steg til 3720,8 mio. kr. i perioden fra 3309,3 mio. kr. i samme kvartal året forinden.

Dog faldt driftsresultatet (EBIT) til 180,4 mio. kr. fra 188,5 mio. kr. sidste år, mens EBIT-marginen gik tilbage til 4,8 pct. fra 5,7 pct.

Også bruttomarginen blev presset. Her landede posten på 12,2 pct. mod 12,8 pct. i tredje kvartal 2019/20.

Bundlinjen holdt dog stand, og det blev i kvartalet til et overskud på 137,6 mio. kr., hvilket var stort set uændret fra sidste år.

Aarsleff kommenterer ikke på det enkelte kvartal, men påpeger i regnskabet, at selskabets største division - Anlæg og Byggeri - har været presset på indtjeningsmarginen i regnskabsårets første ni måneder, da "de store komplekse byggeriprojekter indtægtsføres under hensyntagen til uafklarede risici, hvilket medfører en lavere EBIT-margin på denne del af omsætningen."

Aarsleff opjusterer i regnskabet forventningerne til hele 2020/21. Selskabet venter nu et driftsresultat på 625 mio. kr. mod tidligere ventet 600 mio. kr. og en omsætningsvækst på cirka 8 pct. mod tidligere ventet cirka 7 pct.

Topchef hos Aarsleff melder om interesse for flere projekter i infrastrukturplan

Aarsleff-topchef regner med at lande ordre på at udvide lufthavn i år 

Mere fra EjendomsWatch

Hæstorp lover opgør med kommunalt bygge-bureaukrati: "Det går simpelthen ikke"

EJENDOM2021: København står i en boligkrise, og private udviklere og investorer skal i gang med at bygge flere billige boliger, siger overborgmesterkandidat Sophie Hæstorp Andersen (S). Hun lover omvendt at sætte "hårdt ind" over for bureakratiet i forbindelse med eksempelvis behandling af byggesager. Se uddybende videointerview her.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier