EjendomsWatch

Bonava tabte 13 mio. kr. i Danmark sidste år og venter tab af samme størrelse i år

Boligudvikleren slås med dårlig rentabilitet i sine danske projekter, lyder det fra selskabet, der dermed bekræfter tidligere dystre toner fra moderselskabet. Blandt andet sværere adgang til at låne får skylden.

Kristina Olsen er direktør for Bonava i Danmark. Foto: PR/Bonava

Boligudvikleren Bonava kom i 2019 ud med et underskud i sin danske forretning på 13,7 mio. kr., hvilket var en betydelig tilbagegang fra et plus på 8,7 mio. kr. året før, viser selskabets årsrapport.

Resultat blev skabt af en omsætning, der ellers blev løftet fra 393 til 559 mio. kr.

"Det skuffende resultat i 2019 understreger et behov for en tættere opfølgning på byggeomkostninger, samt forbedrede processor for at tilsikre den ønskede profit," lyder det i regnskabet fra selskabets ledelse, der har Kristina Olsen i front.

Her skriver Bonava desuden, at projektbyggemarkedet har været presset i 2019, præget af stagnerende priser og lange salgstider.

"Det skyldes dels usikkerhed omkring fremtidig boligbeskatning og mere restriktiv adgang til lånefinansiering for forbrugerne," skriver Bonava.

For indeværende år ventes endnu et negativt resultat i samme niveau som i 2019, eftersom projekter med lav margin vil trække ned.

Allerede i januar annoncerede moderselskabet, der er børsnoteret i Stockholm, at det danske marked aktuelt er en skuffelse.

Bonava fortsætter med at tabe penge i Danmark

Boligudvikler varsler om kraftig negativ corona-påvirkning

Udskudt salg sender Bonava i rødt i første kvartal

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier