EjendomsWatch

Frederiksberg-borgmester vil skåne andelshavere i revideret boligreguleringslov

Eventuelle stramninger af boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2 kan ramme andelshaverne, og derfor vil Frederiksbergs borgmester Simon Aggesen tilbyde nystiftede andelsboligforeninger bedre muligheder.

Borgmester Simon Aggesen (K) efterspørger et bredt udvalg af redskaber til de udfordringer, som en ændringer af paragraf 5, stk. 2 i boligreguleringsloven kan give, siger han til Berlingske. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Simon Aggesen (K), borgmester i Frederiksberg Kommune, er bekymret for, om kommende stramninger af paragraf 5, stk. 2 i boligreguleringsloven kan ramme andelshaverne i kommunen.

Han mener, at det kræver et større udvalg af redskaber til at imødegå de udfordringer, der følger med. Blandt andet med billigere lån til andelsboligsforeningerne, skriver Berlingske.

"Jeg vil være ked af, hvis de 40 pct. af borgerne på Frederiksberg, der bor i lejeboliger, får løst et problem, samtidig med at man får skabt et nyt problem for de godt 30 pct., der bor i andelsboliger," siger Simon Aggesen som begrundelse til mediet.

Konkret går forslaget på, at de lejere, der ønsker at stifte en andelsboligforening, når en ejendom bliver solgt, kan få bedre og billigere mulighed for at låne til købet.

Samtidig skal der stilles krav til de foreninger, der gør brug af det, forklarer han til Berlingske.

Forslaget kommer efter, at Ejendomdanmark og ABF har regnet på, at en skrappe boligreguleringslov vil føre til prisfald, der også vil give et tab for andelshavere.

Ejendomslobby venter tab for andelsboliger ved en strammere boligreguleringslov

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier