EjendomsWatch

Norden afhænder forvaltning af 200 ejendomme til syv milliarder

ATP Ejendomme overtager administrationen af to fonde med ejendomme på 500.000 kvm. Nyt strategisk fokus på køb og salg af ejendomme er forklaringen, lyder det fra den adm. direktør i Norden.

Luftfoto af København. | Foto: Janus Engel/Ritzau Scanpix

Forvaltningen af 200 ejendomme til en værdi af syv mia. kr. overgår fra Ejendomsselskabet Norden til ATP Ejendomme.

Det skriver Norden i en pressemeddelelse.

De to fonde, som ATP Ejendomme overtager, hedder ATPFA og ATP-IP og blev etableret i henholdsvis 2007 og 2014. Det er Norden, som har varetaget forvaltningen af værdierne frem til nu.

Ejendommene i fondene er på samlet 500.000 kvm og hovedsageligt udlejet til TDC, men indeholder også domicillejere som DSB, MTG, Willis og Berendsen.

Investorerne i fondene er ATP, PFA og Industriens Pension.

"Efter 12 år er det et passende tidspunkt at videregive arbejdet med disse ejendomsfonde i lyset af, at de udviklingsmuligheder, der er i fondene, i væsentlig grad er rettet mod nybyggeri, et område Norden typisk ikke beskæftiger sig med," udtaler adm. direktør i Norden, Peter Andreasen, i meddelelsen.

En anden del af forklaringen på afhændelsen er, at Norden for fremtiden vil fokusere mere på køb og salg af ejendomme i stedet for administration, uddyber han.

ATP har også selv ønsket om at stå for fondene. Den massive pensionsinvestor vil nemlig have den totale administration af alle ejendomme helt eller delvist ejet af ATP Ejendomme i Danmark, står der i meddelelsen.

Overdragelsen sker først fra 1. januar 2020.

Kapitalforvalter gør entre på det danske boligmarked med trecifret millionopkøb

Kapitalfond indleder dansk offensiv – køber storcenter med 75 butikker

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 48: Olsson sejrer 1-0 på udebane over skeptisk vagthund

Trods advarsler fra bl.a. Finanstilsynet er det lykkedes AP Pension at indkassere en gevinst på sit samarbejde om finansiering med ejendomsudvikler Jens Schaumann. Med risikosky banker, der har tilsynets ånde i nakken, er det ikke underligt, at ejendomsdirektøren i AP Pension, Peter Olsson, har mod på mere af det samme.

Familiekontor køber over 10.000 kvm boligejendomme i København

Bilimportør-familie er i gang med at opbygge en ejendomsportefølje, fortæller adm. direktør, der netop har overtaget otte boligejendomme i København. "Hvis vi bliver introduceret for interessante ejendomme, så vil vi se på det. Også på den korte bane," siger han til EjendomsWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier