EjendomsWatch

Danske arkitekter vinder masterplan til bydel i det nordlige Norge

Arkitektfirmaet skal designe masterplanen til en ny 34.000 kvm stor bydel ved Bodø nord for polarcirklen.

Utviklingsområde Vest, som det skal se ud ifølge den nye masterplan. Foto: Illustration/Schmidt Hammer Lassen.

Masterplanen til bydel på 34.000 kvm i Bodø nord for polarcirklen.

Sådan lyder opgaven, som danske Schmidt Hammer Lassen Architects har fået. De mange kvadratmeter er placeret i et ældre industriområde vest for Bodøs centrum, som skal omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde og dermed tiltrække tilflyttere, oplyser arkitektfirmaet i en pressemeddelelse.

"Idéen bag masterplanen er at reaktivere havnefronten og skabe en stærk forvindelse mellem det nye område, og det centrale Bodø. Ved at fremhæve det bedste ved Bodø vil vi tiltrække flere indbyggere og besøgende til byen," udtaler Kristian Ahlmark, partner og designdirektør ved Schmidt Hammer Lassen, i meddelelsen, der ikke nævner nogen økonomiske detaljer om opgaven.

Indtil videre går området under navnet Utviklingsområde Vest. Området, der ligger nord for den lokale lufthavn, skal være en natyrlig forlængelse af den eksisterende bymidte og dermed tiltrække noget af bylivet.

Masterplandesignet giver plads til forskellige bygningstyper, grønne parker ud til havnefronten, mens såkaldte "vigtige forbindelser", udsigt og områdets lokale karakter bliver bevaret.

EJW Schmidt Hammer Lassen Architects SHL Utviklingsområde Vest Bodø Masterplan.jpg
Masterplanen for området Utviklingsområde Vest ved Bodø. Foto: Illustration/Schmidt Hammer Lassen.

"Moloveien, vejen, der løber parallelt med kysten, bliver udgangspunktet for projektet, hvor det aktive grønne område mod syd bliver forbundet med havnebadet, molen og marinepladsen mod nord," udtaler designdirektøren.

Området bliver ne blanding af lave bygninger med udsyn over parken, som komplementerer den nuværende lave struktur, mens højere bygnigner, der skal gå ned mod vandet, vil medvirke til at skabe en tættere bystruktur og udnytter udsigten over havet.

Desuden skal der etableres en 400 meter lang offentlig promenade og et offentligt torv under navnet Molopladsen.

Schmidt Hammer Lassen har flere færdiggjorte og igangværende projekter i Norge. Herunder Via, en bygning til blandet anvendelse i Oslo, og Nordlyskatedralen, en spiralformet kirke i byen Alta.

Schmidt Hammer Lassen har tegnestuer i København, Aarhus og Shanghai. Arkitektfirmaet blev i 2018 opkøbt af arkitekt- og designvirksomheden Perkins+Will.

Schmidt Hammer Lassen henter ny direktør og udvider partnerkredsen

Danske arkitekter skal tegne små 20.000 kvm bibliotek i Australien

SHL skal tegne nyt World Trade Center på havnefront i USA

Rådhus-konkurrence giver arkitekter blod på tanden

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier