EjendomsWatch

Bestseller-tårn får arkitekter til at efterlyse en rigsarkitekt

Lars Autrup, adm. direktør for Arkitektforeningen, ønsker, at Danmark skal have en rigsarkitekt, så Danmark undgår projekter som Bestsellers 320 meter høje tårn i Brande. Kulturordfører Alex Ahrendtsen (DF) og Aalborgs stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen er imod.

Lars Autrup, adm. direktør for Arkitektforeningen.

En rigsarkitekt, der skal stå for den overordnede arkitektoniske rådgivning i kongeriget Danmark, er på ønskesedlen hos Arkitektforeningen, skriver Politiken Byrum.

Der skal være tale om en instans, der kan rådgive byudvikling, infrastruktur og bygninger, fremgår det af foreningens valgoplæg. Dog mener den adm. direktør for foreningen, Lars Autrup, at en kommende rigsarkitekt skal have mere magt end bare rådgivning. Der skal være typer af sager, hvor rigsarkitekten kan træffe afgørelser.

"Hvis rigsarkitekten udelukkende er rådgiver, kommer der ikke til at ske noget, så forbliver det hele i kommunerne. Så hvis man for eksempel står med et tårn i Brande, skal der være et niveau, der både er over det kommunale og det regionale. Brande-tårnet er et strålende eksempel på, hvad der sker, når planlægning overlades til den enkelte kommune," siger han til Politiken Byrum.

Forslaget møder modstand fra Aalborgs stadsarkitekt, Peder Baltzer Nielsen, der ikke mener, at byplanlægning skal op på et statsligt niveau. Han mener i stedet, at der skal være flere arkitektkonkurrencer og flere eksterne fagdommere.

Kulturordfører Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti er også modstander, da han mener, at det vil give én person for megen magt. Han ønsker en styrkelse af Akademiraadet, der rådgiver staten om kunst og arkitektur.

"Sætter vi trelags termoruder og plastikvinduer i alle vores gamle huse, er det at dræbe sjælen fuldstændig"

"Den gode by er jo den by der har stor diversitet"

Stadsarkitekt vil i dialog med private aktører om bæredygtighed

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier