EjendomsWatch

NCC kæmper stadig med driftsunderskud efter røde tal i 2018

"Vi ved, hvor problemerne er, og hvordan vi skal fikse dem," siger koncerndirektøren til Licitationen.

Tomas Carlsson, koncerndirektør i NCC. Foto: Carsten Snejbjerg.

Det tager tid for den svenske entreprenørvirksomhed NCC at vende koncernens underskud fra 2018 til overskud. De første tre måneder af 2019 er da også med et minus på bundlinjen.

Første kvartal ender med et underskud på driften på 352 mio. svenske kr. (ca. 250 mio. kr.), hvilket er næsten på linje med 2018, der landede på minus 364 mio. kr., fremgår det af kvartalsregnskabet.

"Vi ved, hvor problemerne er, og hvordan vi skal fikse dem. Første kvartal var uden de store overraskelser og meget stabilt. Alle forandringer tager tid, men vi er på rette vej," siger Tomas Carlsson, koncernchef for NCC, til mediet Licitationen.

Tomas Carlsson kom til NCC i foråret 2018 og foretog en grundig gennemgang af selskabets aktiviteter. Det ledte til en stor nedskrivning i tredje kvartal, skriver Licitationen.

Omsætningen steg til 11,4 mia. svenske kr. fra 10,9 mia. svenske kr. i samme periode året før. Ordretilgangen faldt til 15,5 mia. svenske kr. i kvartalet fra 17,5 mia. svenske kr. i tredje kvartal 2018.

NCC præsenterer milliardminus og lukker flere afdelinger

Danmark skiller sig ud i NCC's andet kvartal

NCC pauser vækstjagt: Topchef Tomas Carlsson skal redde dalende indtjening

Ny NCC-direktør sætter sig på topposten før tid

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier