EjendomsWatch

Slut med TK Development – goddag til Agat Ejendomme

Generalforsamling har vedtaget, at selskabet som led i en strategi med lavere risiko fremover hedder Agat Ejendomme.

Sådan ser Agat Ejendommes nye logo ud. Foto: Agat Ejendomme

Tirsdag blev beslutningen om TK Developments navneskift endeligt cementeret. Agat Ejendomme er det nye navn. Det sker som et led i en ny strategi for selskabet.

Det skriver Agat Ejendomme i en pressemeddelelse.

Den nye strategi kommer til at omhandle et fokus på, at selskabet skal etableres som ejendomsudvikler og investor, der driver ejendomsselskab i Danmark og udvikler ejendomme i både Danmark og Sverige.

"Vi er anderledes end de fleste ejendomsselskaber, da vores erfaringsbase kommer fra development. Derfor er vi ukonventionelle og nytænkende i vores tilgang til markedet," udtaler adm. direktør for Agat Ejendomme Søren Kempf Holm, i pressemeddelelsen.

"En rendyrket developer-virksomhed er meget konjunkturfølsom. Ved at lægge et ejendomsselskab ind over, vil vi nok blive noget mere forudsigelige i vores resultatskabelse. Det er et mål i sig selv," sagde han i et interview med EjendomsWatch i januar.

Navneskiftet kommer ikke til at betyde noget for igangværende projekter, skriver selskabet.

Navnet Agat Ejendomme kommer af stenarten agat, der er grøn og dermed har samme kulør som virksomhedens visuelle identitet.

TK Development skifter navn og udvider bestyrelsen

TK Development rammer inden for nyligt nedjusterede forventninger

TK Development-topchef: Ny strategi skal højne troværdigheden

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier