EjendomsWatch

Københavns Lufthavn har valgt rådgivere til milliardudvidelse

Københavns Lufthavn skal udvides for fire mia. kr., og nu er entreprenører og arkitekterne på plads til at tegne og planlægge projektet.

Foto: Thomas Borberg, Jyllands-Posten

Den nye milliardudvidelse af København Lufthavn skal håndtere omkring 40 mio. passagerer på årlig basis Budgettet er på 4 mia. kr., og nu er entreprenørerne og arkitekterne fundet til at tegne og planlægge udvidelsen af terminal 3.

De nye 80.000 kvm skal tegnes af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Zeso Architects. Derudover bliver Cowi og Aarsleff totalentreprenør på projektet, skriver Aarsleff i en pressemeddelelse.

Kontrakten, som er underskrevet, har en varighed på et år.

"Herefter kan Københavns Lufthavn vælge at indgå kontrakt med Aarsleff på selve udførelsen baseret på det udviklede projekt. Den underskrevne kontrakt på co-creation har en værdi på 120 millioner kroner," skriver Aarsleff.

Første etape forventes at være færdig i 2023. Anden etape forventes færdig i 2028, skriver Vilhelm Lauritzen Arkitekter i en særskilt pressemeddelelse.

"Københavns Lufthavn er én af de mest folkelige bygninger, vi har, og de fleste har et forhold til lufthavnen, der rækker langt ud over funktion. Den nye bygning får en klar og letgenkendelig identitet og bliver et showroom for det bedste, Danmark kan præstere. Visionen er en terminal i verdensklasse, der trækker naturen, byen og lyset indenfor, og hvor alt er inden for rækkevidde," udtaler Thomas Scheel, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter i meddelelsen.

Planerne er en åben, lys plads med et 270 meter vinduesparti, fremgår det.

Københavns Lufthavn udbygger for 4 mia. kr.

Logistikinvestor køber 28.000 kvm ejendomme i Københavns Lufthavn

Investeringer skærer af overskuddet hos Københavns Lufthavne

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier