EjendomsWatch

SHL skal tegne nyt World Trade Center på havnefront i USA

Det danske arkitekthus Schmidt Hammer Lassen Architects har vundet opgaven med at tegne nyt prestigeprojekt på 68.500 kvm i Boston.

Visualisering af det kommende projekt Seaport World Trade Center i Boston i USA. Foto: PR

Den danske arkitektkoncern Schmidt Hammer Lassen Architects (SHL) skal tegne et nyt World Trade Center i Boston på østkysten i USA.

Det store prestigeprojekt hedder Seaport World Trade Center og bliver på 68.500 kvm, skriver SHL i en pressemeddelelse.

Prisen på projektet er ikke oplyst, men det bliver tegnstuens næststørste projekt i USA.

Bygningskomplekset skal ligge på Commonwealth Pier på Bostons store havnefront og kommer til at rumme både kontor, offentlige områder, detail, restauranter og konferenceområder.

"Seaport World Trade Center-projektet ligger på et storslået historisk sted og skal blive en central del af Seaport District, som udvikler sig meget for tiden. Projektet er andet end bare at re-designe en bygning. Det er en massiv planlægningsopgave, for tusindvis af mennesker vil hver dag bruge bygningen og de omkring liggende pladser, gårde og gader," udtaler Kristian Ahlmark, partner i SHL, i meddelelsen.

Schmidt Hammer Lassen Architects udpeger ​​syv nye partnere

Schmidt Hammer Lassen: Højhus i Detroit skal åbne flere døre for os i USA

Schmidt Hammer Lassen skal tegne havnebyggeri til 130 mio. kr.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier