EjendomsWatch

Kommuner hæver skatterne: Frækt over for borgere og virksomheder, mener minister

Kommuneskatterne stiger samlet. Ti kommuner sænker skatten, mens seks kommer hæver.

Økonomi- og indenrigsministeren kalder det "frækt," at kommunerne samlet set hæver skatterne. | Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Kommunerne hæver skatterne med 69,3 millioner kroner i 2019. 

Så de 98 kommuner straffes individuelt og kollektivt, oplyser indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

Næste år sænker ti kommuner samlet skatten med 120,6 millioner kroner. Til gengæld hæver seks kommuner i alt skatten med 189,8 millioner kroner. Derfor stiger kommuneskatterne samlet med 69,3 millioner kroner.

I budgetaftalen for 2019 havde regeringen aftalt med Kommunernes Landsforening (KL), at kommunerne ville arbejde for, at skatten ikke skulle stige samlet.

Derfor er indenrigsministeren forbavset.

"Jeg undrer mig virkelig over, at der ikke er flere kommuner, som sætter skatten ned, når der gives tilskud til det," siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille i en skriftlig kommentar.

"Dertil kommer, at kassen bugner i en række kommuner. Det er frækt over for de borgere og virksomheder, som betaler skatten. Det aftalte løft af vores velfærd er jo fuldt finansieret," siger han.

KL-formand havde håbet på pletskud

KL's formand Jacob Bundsgaard (S), der er borgmester i Aarhus, er uenig. Han regner med, at kommunerne samlet set holder sig inden for aftalen med regeringen, når service og anlæg regnes med.

"Da vi startede budgetlægningsprocessen i sommer, stod det hurtigt klart, at kommunernes behov langt oversteg, hvad de økonomiske rammer tillod os at bruge," siger Jacob Bundsgaard i en skriftlig kommentar.

"Derfor er der både lokalt og i fællesskab mellem kommunerne blevet lagt store kræfter i at komme i mål. Det har krævet benhårde prioriteringer lokalt og et intensivt samarbejde på tværs af kommunerne." 

69 millioner kroner svarer til under 0,03 procent af kommuneskatten samlet set.

"Det er klart, at vi helst havde set, at vi også på skattesiden kunne ramme helt i plet. Men vi må bare konstatere, at nogle kommuner har haft afgørende brug for at sætte skatten op for at kunne levere den påkrævede service."

"Mens der på den anden side ikke har været ”nok” kommuner, som har valgt at sænke skatten," siger Jacob Bundsgaard.

Strandet byudviklingsprojekt udløser højere kommuneskat

Fem kommuner sænker skatten på mursten 

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 48: Olsson sejrer 1-0 på udebane over skeptisk vagthund

Trods advarsler fra bl.a. Finanstilsynet er det lykkedes AP Pension at indkassere en gevinst på sit samarbejde om finansiering med ejendomsudvikler Jens Schaumann. Med risikosky banker, der har tilsynets ånde i nakken, er det ikke underligt, at ejendomsdirektøren i AP Pension, Peter Olsson, har mod på mere af det samme.

Familiekontor køber over 10.000 kvm boligejendomme i København

Bilimportør-familie er i gang med at opbygge en ejendomsportefølje, fortæller adm. direktør, der netop har overtaget otte boligejendomme i København. "Hvis vi bliver introduceret for interessante ejendomme, så vil vi se på det. Også på den korte bane," siger han til EjendomsWatch.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier