EjendomsWatch

Rambøll bliver rådgiver på byggeri i Finlands første højhuskvarter

Rambøll bliver rådgiver på opførelsen af ni højhuse i et nyt byområde i Helsinki, der bliver Finlands første højhuskvarter. Dermed forventer Rambøll at fordoble omsætningen inden for højhusbyggeri inden udgangen af 2020.

Projektet består blandt andet af ni trekantede højhuse på op til 180 meter. Foto: PR.

Ingeniørkoncernen Rambøll skal være rådgiver på opførelsen af ni højhuse med op til 200.000 kvm bolig- og erhvervsbyggeri i et nyt byområde i Helsinki og forventer at fordoble sin omsætning inden for højhusbyggeri globalt til over 100 mio. kr. inden udgangen af 2020.

Det skriver Rambøll i en pressemeddelelse.

Rambøll vandt The Helsinki High-Rise Competition, som var udbudt af den finske regering og Helsinki by, sammen med projektudvikleren YIT Construction, fremgår det. Projektforslaget hedder Trigoni og består blandt andet af ni trekantede højhuse, hvoraf det højeste bliver 180 meter.

"Trigoni bringer fremtidens højhusbyggeri til Finland. Rambøll har udviklet stærke specialistkompetencer på højhusbyggeri globalt gennem flere årtier og har en dokumenteret track record på store, udfordrende projekter," siger Juha Valtari, forretningschef for byggeri i Rambøll Finland, i meddelelsen.

Pasila Tower Area, hvor bygningerne skal opføres, bliver Finlands første højhuskvarter. Rambøll forventer, at projektet vil beskæftige omkring 100 medarbejdere over de kommende år, fremgår det.

Rambøll forventer, at det globale marked for højhusbyggeri vokser med 17 pct. årligt over de næste fire år.

Rapport dødsdømmer storstilet højhus-projekt i Københavns Nordhavn

Rambølls ordreindgang steg 17 procent i første halvår

Rambøll vinder trecifret millionkontrakt i København

Fra middelalderby til mini-Manhattan: Der er snart 50 højhuse i Aarhus

Forsiden lige nu

Visionen om Ørestad er ved at være fuldbragt

By & Havn kan snart melde alt udsolgt i Ørestad, der både erhvervsmæssigt og boligmæssigt markerer sig som et af Københavns nye trækplastre. Det er ikke bare lokalt, men i forhold til hele Øresundsregionen, lyder det fra adm. direktør Anne Skovbro.

It-millionærer går ind på ejendomsmarkedet med trecifret millionopkøb i Odense

"Det er nok en af årets største handler," siger Per Svehag, adm. direktør i Dangroup Invest til EjendomsWatch. Den fynske investor har købt en odenseansk ejendomsportefølje på 14.000 kvm af lokale investorer med advokat i spidsen. Købet sker gennem en nyoprettet fond på 500 mio. kr. Flere fonde kan være på vej, lyder det.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier