Kontorbyggeri på Amagerværket til 90 mio. kr. går til BAM-selskab

Hofor (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) har valgt BAM Danmark, som entreprenør på opførelsen af en ny administrationsbygning til Amagerværket på Amager.
Kontraktsummen er på ca. 90 mio. kr, skriver BAM i en pressemeddelelse.
Projektet er tegnet af Gottlieb Paludan Architects og omfatter opførelse af en bygning på 2200 kvm i grundplan med tre øvre etager på hver 600 kvm. I stueetagen er der lager og servicefaciliteter, mens de øvrige etager indeholder kontorfaciliteter, skriver selskabet.
Det er langt fra BAM's første kontorbyggeri. Entreprenøren har også stået for opførelsen af et kontorbyggeri for Institut for Mikro- og Nanoteknologi samt kontor- og laboratoriebyggeri for the Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability samt Skolebyggeriet og kontorbyggeriet Harild Hus i Carlsberg Byen i København med en entreprisesum på 320 mio. kr., som er den største opgave, virksomheden endnu har vundet.
Bam Danmark, der har hjemme i Søborg, er ejet af den hollandske entreprenørkoncern Bam, som de seneste år har udvidet sin tilstedeværelse på det danske marked.
Nye entreprenørspillere udfordrer MT Højgaards jagt på vækst
Veteraner fra krakket byggefirma står bag udenlandsk offensiv i Danmark