Henning Larsen skal tegne nyt KAB-domicil

Sammen med SLA og Niras skal arkitektfirmaet tegne 7400 kvm bygning til omkring 400 medarbejdere.
Foto: PR
Foto: PR

Arkitektfirmaet Henning Larsen har vundet udbuddet om at tegne et nyt domicil for den almene boligadministrator KAB, der sidste år valgte Kongens Enghave i København som hjemsted for organisationens nye domicil.

Opgaven er vundet i samarbejde med SLA og Niras, oplyser virksomheden.

"Det forpligter at designe et domicil til så fremadskuende en organisation som KAB, der selv er specialister i innovative bebyggelser. Vi prioriterer, at bygningen kommer til at fremstå som et arbejdsfællesskab, der er indbydende og levende dagen igennem − gennemstrømmet af dagslys," siger Signe Kongebro, partner hos Henning Larsen, i en pressemeddelese.

Det nye domicil skal ifølge KAB understøtte organisationens centrale idéer om bedre boliger for alle med fokus på livskvalitet og medbestemmelse. Facaderne kommer til at give indblik i livet inde i bygningen og tagfladen vil være offentligt tilgængelig.

"KAB’s nye domicil skal være samlingssted for medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer, samarbejdspartnere og beboere. Kort sagt hele KAB-fællesskabet. Men vi vil samtidigt også give værdi til bydelen. Derfor har grønne samlingssteder, der er offentligt tilgængelige, høj prioritet," siger Jens Elmelund, adm. direktør i KAB, i en kommentar til nyheden om hvem, der skal tegne det nye domicil.

Henning Larsen vinder to europæiske projekter med milliardbudgetter

Henning Larsen ansætter tre nye chefer

Henning Larsen-topchef udpeger Nordamerika som vækstmotor 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også