EjendomsWatch

Særskat på mursten stiger for første gang siden 2011

Den særlige kommunale skat på virksomheders bygninger, dækningsafgiften, vil i år indbringe 2,3 mia. kr., og dermed stiger den med 41 mio. kr. fra sidste år, påpeger Dansk Byggeri, der kalder skatten konkurrenceforvridende.

Foto: Ricky John Molloy/PR

For første gang siden 2011 skal indehavere af forretningsejendomme af med flere penge til den såkaldte dækningsafgift, som opkræves i 39 af landets kommuner, fortrinsvist i hovedstadsområdet. Ekstraregningen udgør ifølge Dansk Byggeri 41 mio. kr., og at der overhovedet sker en stigning, overrasker organisationen.

"Det kommer bag på os, at beløbet er steget, efter at det er faldet støt siden 2011. Dækningsafgiften rammer skævt. Og ser man på, hvor den opkræves, er det tydeligt, at virksomhederne må betale dyrt for at ligge i eller tæt på de større byer, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri, i en pressemeddelelse.

Samtlige kommuner i Hovedstadsområdet på nær Gribskov og Frederikssund opkræver afgiften. Og i otte kommuner opkræves den højst tilladte afgift på 10 promille af ejendommens værdi. Samlet set skal virksomhederne i Hovedstadsområdet af med mere end to tredjedel af de penge, der bliver opkrævet i hele landet, nemlig 1,6 mia. kr., påpeger Dansk Byggeri.

59 af landets kommuner vælger i år helt at lade helt være med at opkræve dækningsafgift, mens 11 har sat den lidt ned.

"Jeg håber, at 2018 er en enlig svale, så vi næste år kan fortsætte den positive udvikling. Men desværre tyder noget på, at det kan gå den helt forkerte vej i de kommende år, når de nye ejendomsvurderinger træder i kraft. Dækningsafgiften er nemlig ikke omfattet af den rabat, som er aftalt i forbindelse med overgangen til de nye ejendomsvurderinger," lyder det fra Torben Liborius.

Ejendomsskatter ses stige med over en milliard i 2018

Kommuner sætter bremse på lavere dækningsafgift 

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 4: Flyvende udskiftning

Der blev i den forgangne uge både taget afsked og budt velkommen i de højere luftlag hos en håndfuld større danske ejendomsaktører. Hos DSB måtte en overrasket chefveteran eksempelvis for første gang i sit liv prøve, hvordan det er at være arbejdsløs.

Danske Mipim-deltagere glæder sig til igen at netværke

MIPIM 2022: Europas største ejendomsesse, Mipim, vender tilbage til marts, og mange i branchen ser frem til at mødes efter en længere corona-pause. "Det er voldsomt effektivt," siger Exometric-topchef om en af årsagerne til den store interesse. Også Elf Development og Carlsberg Byen er topklar.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier