Advokathus opruster med 12 mand inden for ejendomme

Lundgrens vil op at matche Accura, Bech-Bruun, Bruun & Hjejle, Plesner og Kromann Reument, lyder det fra ledende partner.
Foto: PR
Foto: PR

Advokatfirmaet Lundgrens har indledt en større offensiv inden for fast ejendom, hvor 12 ud af 15 nyansættelser i denne måned er på ejendomsområdet, skriver Berlingske.

"Fast ejendom er et fantastisk marked, ikke mindst i kraft af de mange transaktioner. Og skal du gøre dig i det marked, er du nødt til at have en volumen, så du kan håndtere alle de faglige discipliner," siger Thomas Stampe, ledende partner i Lundgrens, til avisen.

Han sammenligner de store handler med virksomhedshandler (M&A), men går i øvrigt ikke med planer om at skulle kunne udføre alt for alle. I stedet er strategien at være rigtig god inden for udvalgte områder, herunder ejendomme.

Thomas Stampe nævner, at Lundgrens, hvis ejendomsteam nu tæller 30 mand, når alt medregnes, skal op at matche advokatfirmaer som Accura, Bech-Bruun, Bruun & Hjejle, Plesner og Kromann Reumert.

Oprustningen hos Lundgrens følger efter en stribe nyansættelser inden for ejendomme hos landets øvrige advokathuse den seneste tid.

Kammeradvokaten henter ejendomspartner hos DLA Piper

Gangsted-Rasmussen henter ny ejendomspartner

Bech-Bruun napper M&A-specialist fra internationalt advokatfirma

Advokatfirma mister ejendomspartner til konkurrent 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også