Danske Newsec-aktører holder fast i vandtætte skotter

Newsec Datea og Newsec Egeskov & Lindquist er blevet en del af samme koncern. Det giver både muligheder for samarbejde og konkurrencesituationer, hvor der er direkte modstridende interesser.
Flemming Engelhardt, adm. direktør hos Newsec Datea.
Flemming Engelhardt, adm. direktør hos Newsec Datea.

Der blev føjet endnu en Newsec-aktør til det danske ejendomsmarked, da administratoren Datea i august blev opkøbt af Newsec Property Asset Management-benet i den svenske koncern. I forvejen har erhvervsmægleren Newsec Egeskov & Lindquist været tilknyttet den svenske ejendomskoncern siden marts 2015.

På den måde er de to virksomheder blevet koncernforbundne, uden at det har været en idé, der er opstået hos dem selv, skriver Berlingske. Nogen enkel sag er det nye slægtskab ikke, for hvor det er nemt at forestille sig områder, hvor de to forretninger kan supplere hinanden, er der også områder, hvor det er vigtigt, at de er adskilte for at tilgodese kundernes ønsker og behov — eksempelvis hvis Newsec Datea udbyder et stort lejemål, mens Newsec Egeskov & Lindquist som lejerrådgiver skal vurdere det over for en kunde.

"I princippet kan vi mødes som konkurrenter. Det er der heller ikke noget forkert i. I den type sager har vi som altid vandtætte skotter, og vi sidder jo heller ikke sammen i hverdagen. Men det er en styrke, når kunderne kommer til at se bredden i den samlede ydelse, vi kan levere. Det er vi allerede lykkedes med i tre-fire tilfælde, hvor det var muligt at lave et bredere setup for kunderne med ydelser fra begge dele af forretningen," siger Flemming Engelhardt, adm. direktør hos Newsec Datea, til Berlingske.

Henrik Lyngskjold påpeger det vigtige i, at kunderne skal opleve Newsecs to danske forretninger som én virksomhed med samme kultur. Arbejdet på at skabe en fælles identitet vil blive et omdrejningspunkt i 2018, siger han.

Ny Datea-ejer vil opruste inden for porteføljestyring

Newsec Datea mister udlejningschef til Deas

Datea-topchef trods resultatdyk: "Et bulls-eye-regnskab"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Martin Kibsgaard Jensens Blue Capital tjener godt på erhvervsejendomme. Hans forventning fra december om et rekordresultat holdt stik.

Blue Capital lander rekordår

For abonnenter