Lego-arving beskyldes for plagiering i milliardprojekt

Idémænd bag planer om Nordens højeste byggeri i Københavns Nordhavn beskylder Thomas Kirk Kristiansen og Lego-familiens investeringsselskab for misbrug af erhvervshemmeligheder og plagiering. Her afviser man beskyldningerne, og bestyrelsesformand forklarer sig med forkert brug af email-konto.
Foto: Ole Malling/By & Havn
Foto: Ole Malling/By & Havn

En sag om muligt tyveri og misbrug af erhvervshemmeligheder rammer Lego-arvingen Thomas Kirk Kristiansen og hans families investeringsselskab Kirkbi Invest, skriver Børsen. Det er folkene bag planerne om at bygge Nordens største højhus med tilhørende oplevelses- og forlystelsespark i Københavns Nordhavn, H.C. Andersen Adventure Tower & Park, der har meldt sagen til politiet.

Projektudviklerne påstår, at Kirkbi Invest og Thomas Kirk Kristiansens private selskab Great Northern har misbrugt fortrolig viden om H.C. Andersen-projektet, der er budgetteret til 6,5 mia. kr. Great Northern kunne derfor ifølge beskyldningerne gå til Københavns Kommune med en konkurrerende, men plagieret forretningsmodel til projektet, lyder kritikken.

"Vi er i besiddelse af en række væsentlige indicier, der peger i retning af, at Kirkbi og Thomas Kirk Kristiansen-selskabet Great Northern A/S har misbrugt fortrolig information fra os og misbrugt fortrolig viden og knowhow fra en tidligere nøglemedarbejder på HCAAT-projektet," siger Kurt Immanuel Pedersen, adm. direktør H. C. Andersen Adventure Tower, til Børsen.

Det fremgår ikke, hvad plagieringen konkret skulle dreje sig om. Kirkbi og Great Northern afviser beskyldningerne, og bestyrelsesformand Jesper Schmitz fra Thomas Kirk Kristiansens selskab Great Northern forklarer, at det er ham privat og ikke selskabet Great Northern, der står bag planerne om at bygge et højhusprojekt i Københavns Nordhavn, der skal konkurrere med H.C Andersen-projektet. Han beklager, at forvirringen er opstået, fordi han har henvendt sig til Københavns Kommune via sin mail-konto hos Great Northern.

Borgmester kørt over i sag om gigant-højhuse i Nordhavn

Forvaltning siger nej til H.C. Andersen-park

Idemagere bag H.C. Andersen-tårn fnyser over skeptiske investorer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også