Nyt storcenter og hotel på tegnebrættet ved Hørsholm

Hotel, biograf og 45.000 kvm med pladskrævende butikker skal skabe årlig omsætning på over en halv mia. kr., som ellers vil blive lagt i Hillerød, Lyngby og Gentofte. Borgmester bakker op.
Cirkelhuset langs Helsingørmotorvejen ved Kokkedal og kommunegrænsen til Hørsholm. Over de næste år kan et butikscenter på 45.000 kvm med hotel og biograf skyde op på området. | Foto: Google Maps
Cirkelhuset langs Helsingørmotorvejen ved Kokkedal og kommunegrænsen til Hørsholm. Over de næste år kan et butikscenter på 45.000 kvm med hotel og biograf skyde op på området. | Foto: Google Maps

Et stort indkøbscenter med biograf og hotel på grænsen mellem Hørsholm og Fredensborg kommuner kan blive en realitet inden for de kommende år, efter at byrådet i Fredensborg kommune mandag besluttede at arbejde videre med planerne, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det er tanken, at især pladskrævende butikker, der ikke er traditionelle detailhandelsbutikker, skal placere sig på de 45.000 kvm areal, der i dag huser Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt Cirkelhuset, hvor forskellige former for erhverv lejer sig ind.

Uddannelsesinstitutionen ejer selv bygningerne og vil ved at være medspiller i projektet skabe penge til nye skolebygninger, fremgår det.

"Størstedelen af handelslivet i Hørsholm støtter planerne, fordi det vil styrke området," siger Thomas Lykke Pedersen (S), borgmester i Fredensborg Kommune, til avisen.

Hørsholm og Kokkedal vil opleve en stigning i butiksomsætningen på 570 mio. kr. årligt, som vil fragå udvalgsbutikkerne i Hillerød, Lyngby og Gentofte, viser en Cowi-analyse, som Frederiksborg Amts Avis henviser til.

Investor bag projektet er UTF Invest, som Søren Fehrn, Skodsborg, og Ulrik Thalbitzer-Foldskov, Charlottenlund, står bag. Selskabet har tidligere i år købt ejendomme op i området.

Kongeegen på vej med boligprojekt i Hørsholm

Domea skal bygge 28 nye almene boliger i Hørsholm

Hensygnende butikscenter i Nordsjælland får ny ejer med udviklingsplaner 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også