Aarsleff indgår trecifret millionkontrakt med AP Pension om Odense-byggeri

Et nyt stort erhvervs- og boligbyggeri i det centrale Odense bliver med Per Aarsleff som totalentreprenør. 
Peter Olsson, AP Ejendomme. | Foto: Ritzau Scanpix/Mikkel Berg Pedersen.
Peter Olsson, AP Ejendomme. | Foto: Ritzau Scanpix/Mikkel Berg Pedersen.

Entreprenørkoncernen Per Aarsleff har netop indgået en aftale med AP Pensions ejendomsselskab AP Ejendomme om opførslen af tre bygninger i hjertet af Odense.

Projekteringen, der udføres som en totalentreprise, har en værdi på 350 mio. kr., og byggeriet drejer sig om de tre bygninger Albani Karréen, Fisketorvs Karréen og Nørregadehuset på samlet 28.000 kvadratmeter, skriver AP Pension i en pressemeddelelse.

Projekteringen begynder med det samme, mens byggeriet forventes at blive påbegyndt i sommeren 2018 med afslutning ved udgangen af 2020.

”Hos Aarsleff er vi stolte af, at AP Pension har valgt os som totalentreprenør på dette spændende projekt i Odense, som er både flot og ambitiøst, men som samtidig er i fuld overensstemmelse med visionerne for Odenses fremtidige bymidte. Vi har tidligere arbejdet sammen med AP Pension på projekter i København, og det glæder os naturligvis, at det gode samarbejde mellem AP Pension og Aarsleff nu har ført til indgåelse af kontrakten i Odense,” udtaler Ulrik Therkilsen, sektionsdirektør i det børsnoterede Per Aarsleff.

Totalentreprisen omfatter både opførsel bolig- og erhvervsejendom på tre grunde på Thomas B. Thriges Gade i Odense, som AP Pension vandt i et offentligt udbud afholdt af kommunen og Realdania i midten af 2016.

”I AP Pension er vi altid på udkig efter markante placeringer, hvor vi fra bunden kan skabe ejendomsprojekter, der gør en forskel både for områdets beboere og for vores kunder. Det er derfor et stort privilegie, at vi med Aarsleff som totalentreprenør, inden længe påbegynder byggeriet på nogle af Odenses bedst beliggende grunde,” udtaler Peter Olsson, direktør i AP Ejendomme.

 Aarsleff arbejder på at få flere store projekter i hus i 2016/17

 Aarsleff: Opkøb har drillet

 Ny topchef på vej i Aarsleff-selskab 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også