Kapitalfond overtager aktiemajoriteten i ejendomsudvikler

Grundlæggerne fortsætter som ledelse i selskabet, der omsatte for over 1 mia. kr. i 2015.
Casas ledelse. Fra venstre finansdirektør Per Hansen, adm. direktør Michael Mortensen og driftsdirektør Peter Rosengreen. | Foto: PR
Casas ledelse. Fra venstre finansdirektør Per Hansen, adm. direktør Michael Mortensen og driftsdirektør Peter Rosengreen. | Foto: PR

Kapitalfonden Catacap har købt 60 procent af udviklings- og entreprenørselskab Casa fra Horsens og indgået partnerskab med de hidtidige ejere af selskabet. Det skriver Casa og Catacap i en fælles pressemeddelelse.

"Casa har en unik forretningsmodel, hvor de fungerer som byggestyrer og totalentreprenør, mens byggeriet er fuldt outsourcet. Det betyder, at de løbende kan tilpasse sig markedet, fordi de hurtige kan skalere op og ned. Casa skiller sig desuden ud ved, at de selv udvikler byggeprojekter over hele landet sammen med investorer fra ind- og udland," siger Vilhelm Hahn-Petersen, partner i Catacap, i pressemeddelelsen.

Casa udvikler, opfører og renoverer bolig-, kontor- og erhvervsejendomme samt butikscentre og offentlige byggerier. I 2015 nåede selskabet en omsætning på 1,1, mia. kr. og et resultat før skat på 86 mio. kr.

Bygherre for ny bydel i Horsens: Investorer er velkomne

"Vi er vokset rigtig meget og rigtig hurtigt de seneste par år og er i øjeblikket primært begrænsede at at kunne skalere Casa hurtigt nok op til at håndtere antallet af opgaver. Derfor er vi glade for at have fundet en partner, der kan hjælpe os med at videreudvikle forretning, så vi fortsat kan vokse og levere kvalitetsprojekter til kunder og investorer," siger Michael Mortensen, adm. direktør, bestyrelsesformand og grundlægger af Casa, til pressemeddelelsen.

Michael Mortensen fortsætter i ledelsen som adm. direktør, sammen med finansdirektør Per Hansen og driftsdirektør Peter Rosengreen. De kommende måneder vil de sammen med Catacap nedsætte en ny bestyrelse.

Det er den sjette investering for den tre år gamle kapitalfond Catacap, som har fokus på mindre og mellemstore virksomheder med højt vækst- og udviklingspotentiale.

Casa er blevet rådgivet finansielt af Colliers og juridisk af Bech-Bruun i forbindelse med handlen. CataCap har fået rådgivning fra Accura, Deloitte og Implement Consulting Group til henholdsvis den juridiske, finansielle og kommercielle del.

Tyggegummidynasti blæser på underskud i ejendomsselskab

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Visualisering af første fase af Coop Byen. | Foto: PR-visualisering / Arkitema

Coop sælger fra for milliardbeløb