EjendomsWatch

Konkursramt kunde får ingen erstatning af krakket bank

Byretten giver ikke medhold til ejendomsmatador Carsten Leveau, som har krævet stor erstatning for konkurs.

Foto: Jens Erik Møller Jensen

Den konkursramte ejendomsmatador Carsten Leveau har ikke ret til at få 1,9 milliarder kroner i erstatning i en sag, som udspringer af krakket af Roskilde Bank i 2008.

Det har Københavns Byret afgjort onsdag eftermiddag.

Carsten Leveau stævnede forrige år den seneste ledelse i Roskilde Bank samt statens skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet for 1,9 milliarder kroner, efter at to af hans selskaber samt Leveau selv gik konkurs i 2008.

Finansiel Stabilitet har overtaget resterne af Roskilde Bank.

Leveau valgte at hive daværende direktør for banken Søren Kaare-Andersen og daværende bestyrelsesformand Peter Müller i retten, da han ifølge BT mente at kunne bevise, at hans konkurs skete på grund af dårlig rådgivning fra Roskilde Bank.

Historien begyndte ifølge BT i foråret 2008, da Carsten Leveau gik til Roskilde Bank, fordi han havde udsigt til et større milliontab i sin ejendomskoncern.

Han aftalte ifølge BT med banken, at selskabernes kredit skulle forhøjes med 140 millioner kroner, og at der skulle etableres en byggekredit på 60 millioner kroner for at redde koncernen.

Carsten Leveau kautionerede for den ekstra kredit med sin personlige formue og lod også to af sine selskaber kautionere.

De to selskaber havde ifølge Jyllands-Posten en samlet egenkapital på 1,9 milliarder kroner. Selskaberne gik konkurs i 2008, da Roskilde Bank aktiverede kautionerne. Det er de penge, som Leveau med rettens afgørelse ikke får erstatning for.

Carsten Leveau lagde ifølge BT sag an, fordi han mener, at de to nu frifundne chefer i Roskilde Bank allerede i foråret 2008 vidste, at banken ikke ville være i stand til at yde de ekstra kreditter, som han var blevet lovet.

Ifølge Leveaus advokat, Dan Terkildsen, kører spørgsmålet om Leveaus personlige kaution videre.

Dan Terkildsen siger efter domsafsigelsen i byretten, at de efter al sandsynlighed vil indbringe byrettens afgørelse for landsretten. 

Ejendomskoncernen Centerplan, som Leveau stod i spidsen for før konkursen, købte blandt andet den gamle Scala-bygning i København.

Advokat kræver 1,9 mia. kr. til falleret ejendomsmatador

Fynsk ejendomsmatador retter kikkerten mod København

Rene Müller anker fængselsdom til landsretten

Pantebrevsspekulant idømt tre års fængsel

Mere fra EjendomsWatch

Frederik Barfoed: Regeringsforslag er udtryk for "massiv hetz mod ejendomsbranchen"

Der er tale om ”en skræmmende og meget uhyggelig udvikling,” når regeringen ønsker at styre lejeudviklingen på det private boligmarked. Sådan lyder det fra Barfoed Groups koncerndirektør, Frederik Barfoed, der kalder det ”gratis point,” når pensionsinvestoren Danica går ud og lover rabat på de inflationsregulerede huslejestigninger.

Udlejer sætter grænse for lejestigning: Nuværende niveau er "i overkanten"

Lejere hos AKF-koncernen vil det kommende år ikke opleve, at den ellers indeksregulerede husleje stiger mere end 4 pct. ”Det er vigtigt for os, at vi ikke bidrager til en usund økonomi hos vores boliglejere,” forklarer topchef Ino Dimits, der ikke mener, at et lovindgreb fra regeringens side er vejen frem. (Opdateret)

Analyse: Tryghed for lejerne bliver atter valgtema

Ved at appellere målrettet til landets lejere vandt den siddende S-ledede regering folketingsvalget i 1998 med ét enkelt mandats flertal. Nu tyder det på, at en Mette Frederiksen i modvind vil forsøge at gentage manøvren.

Huslejeloft møder blandede følelser: "Statsstyring" og "uhørt"

Reaktionen spænder fra utilfredshed til forståelse, når det gælder ejendomsselskabers syn på, at regeringen vil indføre et toårigt loft over lejestigninger. Dansk Industri kalder det ”gift for fremtidige danske investeringer” og mener, at indgrebet ikke hører til i et retssamfund. (Opdateret)

Økonomer: S-forslag om huslejeloft er omfordeling

Regeringens forslag om huslejeloft handler om at tage fra udlejerne og give til lejerne, mener to økonomer. Minister har dog selv advaret om, at det kan være ekspropriation, hvis staten sætter regulering ud af kraft.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier