
Advokat Gregers Rolighed Lauridsen drøm om at lave en ny bydel på en plantage i nordsjællandske Hundested bliver ikke til noget, efter at miljø- og plan-udvalget i Halsnæs Kommunes onsdag har sagt nej til projektet med 839 boliger, skriver Frederiksborg Amts Avis.
"Det er et spændende projekt, men der er ikke opbakning til at nedlægge skoven og lave boliger," lyder begrundelsen fra udvalgsformand Anja Rosengreen.
Gregers Rolighed Lauridsen ejer selv plantagegrunden, hvor han havde udset sig den nye bydel skulle ligge. Han havde allokeret 143.637 kvm, hvoraf 57.500 kvm skulle have været et miks af forskellige boliger.
Projektet lå i en landzone, hvor lokalplanen ikke tillader boliger. Dette ønsker udvalget altså ikke at ændre på.
Advokat bag mulig bydel i Nordsjælland
Dansk studieboligkoncept rykker til Sverige