
Første etape af byudviklingsprojektet Stigsborg Havnefront i Aalborg omfatter omkring 2000 nye boliger spredt ud over et 33 hektar stort areal, og det areal skal bindes sammen i boligkvarterer med fælles, grønne byrum.
Byudviklingsselskabet Stigsborg P/S, der er ejet af Aalborg Kommune, PFA og A. Enggaard, har udpeget den aarhusianske tegnestue C.F. Møller Architects som vinder af et parallelopdrag om at stå for landskabsarkitekturen i første etape af udviklingsprojektet Stigsborg Havnefront, oplyser C.F. Møller i en pressemeddelelse.
Stigsborg Havnefront er ikke nyt territorie for C.F. Møller, der står bag det bæredygtige bofællesskab Ecovillage, som har et byggeri på vej i første etape.
"Vi oplever, at vores metode med at tænke landskab og bygninger sammen bliver mere og mere efterspurgt både herhjemme og internationalt, og vi kan udnytte dette til fulde ved at arbejde på tværs af lande og involvere specialister. Det sikrer, at vi netop kommer hele vejen rundt om en opgave," udtaler Lasse Vilstrup Palm, associeret partner og chef for C.F. Møllers afdeling for landskab og urbanisering, i meddelelsen.

Stigsborg Havnefront er et privat/kommunalt samarbejde mellem Aalborg Kommune, Aalborg Havn og Stigsborg P/S, der hver især ejer dele af området. I første etape er det grunde ejet af Aalborg Kommune og Stigsborg P/S, der bebygges.
Stigsborg P/S er etableret i 2018 med Aalborg Kommune, PFA Ejendomme og A. Enggaard som parter efter en kommunal udbudsproces. Aalborg Kommune ejer 49 pct., mens A. Enggaard og PFA samlet ejer 51. pct.
Udviklingen af Stigsborg forventes at vare op til 30 år og resultere i 4000 boliger på samlet set 400.000 etagemeter til 7500 indbyggere. Byggerierne skal primært bestå af leje- og ejerboliger i 4-6 etager.
Lokalt selskab spæder til med 120 boliger i ny Aalborg-bydel
Ny arkitekturpolitik i Aalborg: Mere køreplan og mindre smagsdommeri
Pensionskasse investerer over en halv milliard i nordjysk byggeri
Klumme: Arealudviklingsselskaber er en god måde at igangsætte større kommunale projekter på
Mere fra EjendomsWatch
Entreprenør på prestigeprojekt angriber Gefion Group for at snyde med betaling
Gefion Group er endt i en tvist med entreprenøren Jeppesen Byggeri & Service, der beskylder ejendomsudvikleren for at forsøge at snyde firmaet for betaling. Ejer tror ikke, at Gefion har penge til at gennemføre projektet. Gefion-chef afviser entreprenørens udlægning og kalder det for "offentlig mudderkastning".