EjendomsWatch

Kommune kritiserer ejendomsselskab for uforsvarlige forhold på handelsstrøg

Et dødsfald på et handelsstrøg i Køge har fået kommunen til at bede bygherre om at rette op på forholdene. "Vi lever til fulde op til retningslinjerne," siger direktør til Dagbladet Køge.

En del af handelsstrøget Strædet i Køge. Foto: PR/Citycon.

Agat Ejendomme har fået kritik af Køge Kommune for en ujævn belægning på handelsstrøget Strædet i Køge. Men Agat Ejendomme lever op til retningslinjerne, siger Robert Andersen, adm. direktør i Agat Ejendomme, til Dagbladet Køge.

Det sker, efter en ældre mand i weekenden faldt og slog hovedet på gågaden, hvor han pådrog sig alvorlige hovedskader og senere afgik ved døden af sine kvæstelser.

Skæve og revnede fliser på strøget har medført kritik fra både handlende, byrådspolitikere og forretningsdrivende, skriver avisen.

"Af hensyn til de pårørende og efterladte, synes jeg ikke, at det egner sig til at blive håndteret i pressen. Det er en meget personlig sag, som vi vælger at håndtere som sådan. Men jeg kan sige, at vi løbende gør alt, hvad vi kan for at sikre, at belægningen er i forsvarlig stand. Vi lever til fulde op til de retningslinjer, som Køge Kommune selv følger i forhold til tolerancer på belægningens udformning med acceptabel niveauforskel på fliser eksempelvis," siger Robert Andersen til Dagbladet Køge og fortsætter:

"En belægning kan aldrig være hundrede procent plan. Alle er bekendte med, at der er revner i belægningen, og at den har en karakter, der gør, at der skal ske en omlægning. Det gør vi i tre etaper, og den første begynder her i oktober, hvor vi går i gang i området nord for stationstorvet."

Køge Kommune har ifølge Dagbladet Køge i et brev til Agat Ejendomme, tidligere TK Development, bedt selskabet om snarest muligt at sørge for forsvarlige forhold i Rådhusstræde."

TK Development løfter bundlinjen, men tab i Køge skræmmer

TK-formand: "Det er en rigtig, rigtig, rigtig træls sag"

Køge-projekt koster ny nedjustering hos TK Development

Handelsstrøg i Køge hjælper Citycon til fremgang

Citycon: Strædet er blevet godt modtaget

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier