EjendomsWatch

Freja Ejendomme ønsker mindre boliger på hospitalsgrund

Statens ejendomsselskab vil bygge små lejligheder på grunden for det nedlagte Helsingør Hospital. Lokalpolitikerne ønsker større boliger, det skriver Politiken Byrum.

Grunden for Helsingør Hospital. Foto: Visualisering: Freja Ejendomme.

Freja Ejendomme ønsker, at der skal opføres mindre boliger på den tidligere hospitalsgrund i Helsingør, da efterspørgslen er større på disse end på større boliger, mener ejendomsselskabet. Politikerne i kommunen ønsker dog noget andet.

Det skriver Politiken Byrum.

"Målgrupperne er egentlig de samme, om det er store eller små lejligheder. Vi står bare i en trend, hvor man gerne vil have færre, men mere kvalificerede kvadratmeter end mange kvadratmeter, der giver en lidt for dyr husleje. Det er ikke specifikt helsingørsk; det er en ret gennemgående trend," siger Carsten Rasmussen, direktør i Freja Ejendomme, til mediet.

På et af arealerne på grunden ønsker Freja Ejendomme at bygge 110 boliger på gennemsnitligt ca. 82 kvm. Boliger på 52 til 105 kvm.

By-, Plan- og Miljøudvalget i Helsingør Kommune besluttede dog sidste år, at der skulle være 90 boliger med et gennemsnit på 100 kvm, og at mindst 20 pct. af boliger skal være over 120 kvm.

Statens ejendomsselskab vil have 580 boliger på grunden i alt.

Bygherrer døber ny københavnsk bydel der skal skyde op fra 2021

Københavnsk selskab køber fredet ejendom i Helsingør

Freja Ejendomme vil skabe bycentrum i nedlagt fængsel i Albertslund

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier