EjendomsWatch

Realdania støtter byprojekter med godt 38 millioner

Seks byer får tildelt millionstøtte fra Realdania, efter at være blevet udvalgt blandt 31 ansøgere om støtte til resliseringsprojekter.

Et eksempel på et byprojekt kan være et torv, der skal binde bymidten sammen. Foto: Steffen Stamp.

Realdania tildeler seks såkaldte hovedbyer støtte til realiseringsprojekter på samlet 38,5 mio. kr. som en del af kampagnen Hovedbyer på Forkant, der skal hjælpe med at udvikle en eller flere større byer, som kommunen vurderer kan trække udviklingen i området.

Det oplyser Realdania i en pressemeddelelse mandag.

"Der har igen været stor interesse fra kommunerne for at søge om midler til projekter, der giver liv, nyt indhold og nye oplevelser til bymidten. Det er vi glade for," siger Björn Emil Härtel Jensen, projektchef i Realdania, i meddelelsen og fortsætter:

"Det er positivt, at kommunerne på den måde aktivt tager stilling til, hvordan netop deres hovedbyer skal udvikle sig i fremtiden, så der skabes nyt liv og aktivitet i bymidten og de centrale byrum."

31 kommuner søgte om støtte til projekter i bymidten, og de fleste ansøgerkommuner har søgt om støtte til byrumsprojekter som et torv, der binder bymidten bedre sammen eller en forbindelse mellem hovedgade og havn.

Realdania har afsat 73 mio. kr. til kampagnen. Den netop afsluttede runde er anden og sidste runde af kampagnen.

Realdania kørte i hegnet med sine investeringer i 2018

Realdania skruer op for synligheden på Mipim

Hun er ikke blevet filantropidirektør for at revolutionere Realdania eller komme med et bombastisk statement

Realdania føjer betonejendom fra 60'erne til sin samling

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier