EjendomsWatch

Hjørring udbyder projekt på 13.000 kvm

Kommunen vil skabe en ny bydel med blandede boligtyper på grunden, der før har været brugt til bl.a. teater og børnehave.

Området har senest været anvendt til bl.a. teater, musikskole, misbrugscenter og børnehave. Foto: PR.

Hjørring Kommune vil skabe en ny bydel i området kendt som "Vestre Skole" i centrum af Hjørring. Området på 13.000 kvm udbydes nu som projektkonkurrence.

Det skriver Hjørring Kommune på sin hjemmeside.

"Fokus er rettet mod "det gode liv" for vores borgere, og det handler om handel og kultur, gode boliger, klimasikring og forskønnelse af den indre by, hvor naturen inviteres ind. For at fastholde og videreføre ambitionen vil vi i centrum af Hjørring skabe en helt ny bydel tæt på en af byens smukke, grønne åndehuller, det nye Vendsyssel Teater og Hjørring Togstation," skriver kommunen på sin hjemmeside og fortsætter:

"Visionen er, at området skal transformeres til en ny og attraktiv bydel, der bidrager til at styrke ikke alene Hjørrings midtby, men også Hjørrings rolle som kommunens hovedby og byens grønne profil."

I konkurrencen lægges der vægt på, at det nye område bliver en bydel med nye og blandede boligtyper, der supplerer byens eksisterende boligtilbud, oplyser kommunen.

Projektområdet omfatter Dronningensgade 6, 12, 16 og 18 samt Kochsvej 8 og har senest været anvendt til bl.a. teater, musikskole, misbrugscenter og børnehave. De funktioner skal nu flyttes, og derfor vil kommunen sælge grunden.

Arealet har en offentlig parkeringsplads med 79 pladser, som skal bevares.

Projektet udbydes til salg uden mindstepris, oplyser kommunen, der tager imod bud frem til 25. april.

11 byer mere får en BR-butik — 8 i Jylland

Nordjylland er støvsuget for ledige kontorlokaler

Aalborg-familie runder milliarden i ejendomme

NCC vinder opgave til 70 mio. kr. i Nordjylland

Nye boliger — og måske hotel — på vej til Hjørring

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier