EjendomsWatch

Egedal Kommune vedtager lokalplan for 250 boliger

En netop vedtaget lokalplan baner vejen for 250 nye boliger, en daginstitution og et erhvervsområde i den sjællandske kommune.

250 nye boliger kan snart skyde op i Egedal Kommune. | Foto: PR.

Egedal Kommune vedtog 19. december en lokalplan for byudvikling af Smørum Vest. Lokalplanen inddeler bydelen i fire boligområder med mulighed for at opføre op til 250 boliger, et område til en ny daginstitution samt et erhvervsområde.

Det skriver Egedal Kommune i en pressemeddelelse.

"Jeg er glad for, at lokalplanen på en og samme tid giver mulighed for meningsfuld byudvikling og fastholdelse af store områder med grønne friarealer. det handler jo om at skabe gode rammer omkring boligen, børnene, infrastrukturen og fritidslivet. Både for dem, der allerede bor i Smørum Vest, og dem, der flytter dertil," siger Ib Sørensen, formand for Planudvalget, i meddelelsen.

Lokalplanen muliggør byggeriet af op til 250 boliger og har samtidig fokus på at bevare den beskyttede natur i området og sikre en god infrastruktur i og omkring bydelen.

Landbrugsejendommen Schæfergården ejer en større del af området og har ifølge Byens Ejendom indgået en aftale med det familiejede arkitekt- og byggefirma Lind & Risør om opførelsen af en ny tæt-lav boligbebyggelse med op til 165 række-, kæde- og dobbelthuse.

Der skal foruden boliger etableres nye veje og stier med gode forhold for cyklister og fodgængere, oplyser kommunen. Navnene til de nye veje er godkendt.

Egedal Kommune ejer også del af lokalplanområdet. Kommunen vil på sin del opføre en ny daginstitution og udstykke grunde til 50 boliger, fremgår det.

Strandet byudviklingsprojekt udløser højere kommuneskat

Amerikansk frasalg luner hos 2E Group i Aalborg – nyt projekt er tæt på solgt

2E Group-direktør: Køber af ejendomme for 450 mio. kr. vil være hemmelig

Aalborgensere vil bygge boliger til en værdi af 700 millioner i Nordsjælland

Nordsjællandsk kommune får 80 nye almene boliger 

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 48: Olsson sejrer 1-0 på udebane over skeptisk vagthund

Trods advarsler fra bl.a. Finanstilsynet er det lykkedes AP Pension at indkassere en gevinst på sit samarbejde om finansiering med ejendomsudvikler Jens Schaumann. Med risikosky banker, der har tilsynets ånde i nakken, er det ikke underligt, at ejendomsdirektøren i AP Pension, Peter Olsson, har mod på mere af det samme.

Familiekontor køber over 10.000 kvm boligejendomme i København

Bilimportør-familie er i gang med at opbygge en ejendomsportefølje, fortæller adm. direktør, der netop har overtaget otte boligejendomme i København. "Hvis vi bliver introduceret for interessante ejendomme, så vil vi se på det. Også på den korte bane," siger han til EjendomsWatch.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier