Pihl & Søn skal bygge 11.700 kvm boliger på Vesterbro

Entreprenørfirmaet Pihl & Søn skal opføre Toves Gaard på Vesterbro, der består af 103 boliger på 11.700 kvm sammen med bygherren LM Byg og M.J. Eriksson. Det skriver Byens Ejendom.
Der skal opføres 98 lejligheder, 3 byhuse og 5 erhvervslejligheder i det gamle brokvarter på Vesterbro, som skal sælges af Lokalbolig Vesterbro og Lokalbolig Projektsalg for mellem 3,3 og 9,9 mio. kr., fremgår det.
"Vi har i Pihlkonsortiet fået æren af at være totalentreprenør på projektet Toves Gaard, der har fået sit navn efter nabolagets folkekære forfatter Tove Ditlevsen," skriver Pihl & Søn i en pressemeddelelse.
Projektet er udviklet af Ejendomsselskabet Enghaven i samarebejde med Entasis.
"Efter en rigtig god dialog med bygherre blev vi valgt til opgaven, og det er vi selvfølgelig utroligt stolte af. Det er nu vores fornemmeste opgave at fortsætte denne dialog og samarbejde, og vi ser frem til sammen med bygherren, LM Byg og M.J. Eriksson, at give københavnerne nye og eksklusive lejligheder med en beliggenhed i særklasse," oplyser Pihl & Søn.
Firmaet Pihl & Søn blev genetableret i februar 2017 efter en konkurs i firmaet E. Pihl & Søn, hvor E'et forrest i navnet blandt andet blev fjernet og markerede en ny start. Det nye Pihl & Søn har tidligere udtalt til Licitationen, at målet er at omsætte for en halv milliard inden for fem år.
Pihl & Søns konkursbo indgår trecifret millionforlig med Danske Bank
Kurator: Pihl-konkurs kunne måske være undgået
Luksushotel skal betale over 200 mio. kr. i opgør med entreprenør
Det nye Pihl & Søn vil omsætte for en halv milliard inden for fem år