Nordsjællandsk konkursbyggeri er stadig ikke solgt

Det står stille i Nordsjælland, hvor et konkursbyggeri endnu ikke er solgt, efter selskabet bag gik konkurs i juni.
Illustration af de planlagte lejligheder og rækkehuse på Teglværksbakken i Helsingør. | Foto: Illustration/Bpositive 3D.
Illustration af de planlagte lejligheder og rækkehuse på Teglværksbakken i Helsingør. | Foto: Illustration/Bpositive 3D.

Selskabet Teglværksbakken, ejet af ejendomsudvikler Casper B. R. Rasmussen, gik konkurs i juni i år, men byggeriet af samme navn i Ålsgårde i Nordsjælland er endnu ikke solgt. Nu siger kurator, at et salg er tæt på, skriver Frederiksborg Amts Avis.

"Undervejs er der opstået forskellige komplikationer, som har udskudt processen, men jeg forventer, at vi snart har en køber på plads, som vil færdiggøre byggeriet," siger Henrik Sjørslev, kurator for Teglværksbakken, til avisen.

Henrik Sjørslev ønsker ikke at uddybe komplikationerne og tilføjer, at godt 10 investorer har vist interesse for projektet.

Da selskabet Teglværksgården gik konkurs, var samtlige boliger i byggeriet solgt, fremgår det. Køberne er siden blevet løst fra deres kontrakter i det ufærdige byggeri.

Selskabet nåede at aflevere et enkelt regnskab før konkursen, hvoraf det fremgik, at egenkapitalen var tabt, skriver avisen.

I juli skrev Frederiksborg Amts Avis, at Casper B. R. Rasmussen, der var gået konkurs med to selskaber, også var kommet i konflikt over byggehøjden på et tredje projekt med sit firma Friras på Slangerupgade 47-51 i Hillerød.

Konkursramt udvikler kaster sig over etagebyggerier

Berygtet ejendomsspekulant er tilbage i markedet 

Genfødte Victoria Properties køber første danske ejendomme 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også