EjendomsWatch

Freja vil bygge yderligere 466 boliger i Helsingør

På tidligere hospitalsgrund ønsker statens ejendomsselskab at udvide nuværende boligareal. Kommunens forvaltning er dog skeptisk.

Foto: Christensen & Co Arkitekter

Statslige Freja Ejendomme ønsker at bygge yderligere 466 boliger på grunden, der tidligere har huset Helsingør Sygehus, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Ifølge avisen valgte byrådet sidste år at godkende en lokalplan, der gav mulighed for at opføre op til 86 familievenlige rækkehuse på to byggefelter og satte samtidig de overordnede rammer for resten af det cirka 12 hektar store areal, som Freja Ejendomme ejer og udvikler med videresalg for øje.

Nu har Freja henvendt sig til kommunen med ønske om at opføre 100-110 lejligheder på i gennemsnit 85 kvm i blokke i op til fem etager, fremgår det. Derudover er det planen, at der skal kunne opføres 300 boliger også med en gennemsnitsstørrelse på 85 kvadrater på de to byggefelter, hvor de tidligere hospitalsbygninger ligger.

"Endelig ønsker selskabet også, at der på et andet byggefelt tættest på den eksisterende bebyggelse i Helsingør kan opføres et seniorbofællesskab efter den svenske model Bovieran, som skal være i tre plan, indeholde 55 lejligheder, en gæstelejlighed og fællesrum," skriver avisen.

Ifølge den kommunale forvaltning er der dog ikke uddelt begejstring for alle dele af planen. Embedsmændene mener således, at der er tale om for mange og små lejligheder, skriver Frederiksborg Amts Avis, der dog samtidig nævner, at forvaltningen går ind for at gå videre med planerne.

Lokalplan for 400 boliger nær Helsingør klar til godkendelse

Kommune og entreprenør i strid om nordsjællandsk stadionbyggeri

To pensionskasser bygger 156 strandboliger i Helsingør 

 

Mere fra EjendomsWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier