Vestjysk butikscenter opgraderes og udvides

Ejendomsselskabet Dades igangsætter nu en forvandling af Nørreport Centret i Holstebro, hvor torvearealer, indgangspartier og centergademiljøet fornys, oplyser Dades via administratoren Newsec Datea.
Samtidig er der indgået en aftale med tøjkæden H&M om at udvide en eksisterende butik med 700 kvm, så det fremtidige areal bliver næsten 2000 kvm, fremgår det.
"Vores ambition er, at Nørreport Centret fortsat er det førende center i markedsområdet. Med denne opgradering får borgerne i Holstebro et topmoderne indkøbscenter, der samtidig er et hyggeligt og behageligt sted at være," siger Boris Nørgaard Kjeldsen, adm. direktør i Dades, i meddelelsen.
Dades har danske ejendomme for godt 20 mia. kr. fordelt på erhvervsejendomme, butikscentre og boligejendomme. Til porteføljen af butikscentre er Dades ved at undersøge muligheder for at få en medejer ombord.
Samme øvelse foretog pensionsselskabet Danica sidste år, da ATP blev medejer af centerporteføjlen.
Dades vinker farvel til røde tal og jagter nye investeringer
1-0 til Dades i vestjysk kamp om detailkunder
Frimurerloge spænder ben for butikscenter til over en halv milliard