EjendomsWatch

Henning Larsen vinder to europæiske projekter med milliardbudgetter

Det danske arkitektfirma skal udvikle arealer på over 200.000 kvm i alt i de to europæiske byer Belfast og Bruxelles, hvor gamle industriområder skal genoplives.

Visualisering af Belfast Waterside-projektet som arkitektfirmaet Henning Larsen skal stå for.

Der er bud efter arkitektfirmaet Henning Larsens ekspertise i Europa. Både Bruxelles og Belfast vil udvikle sine gamle havne-industriområder, og valget er i begge byer faldet på Henning Larsen Architects, oplyser selskabet.

"Vi oplever en stor efterspørgsel efter vores løsninger på de bymæssige udfordringer, som tidligere industribyer i Europa står overfor. Fra København ved vi, hvordan havneområder har et kæmpe potentiale, når det kommer til at skabe offentligt liv i en by. Vores vision for både Bruxelles og Belfast er at reaktivere de tidligere industriområder og skabe attraktive, levende fællesskaber der kommer til at bidrager til byernes økonomiske vækst og velstand," siger Jacob Kurek, partner hos Henning Larsen, i en pressemeddelelse.

Belfast-projektets budget er på 3,3 mia. kr. og kommer til at ligge ved byens flod, River Lagan. Planen er at opføre 750 boliger samt hoteller, restauranter og kontorer. Derudover skal der laves terrasserede landskaber og havnepromenade. Det hele fordeles over et areal på 173.000 kvm.

Opførelsen vil begynde i sommeren 2018 og forventes afsluttet fire år senere, oplyses det.

I Bruxelles skal der bygges 63.000 kvm med fokus på bolig, uddannelse, produktionsvirksomheder og små parker. Det såkaldte Key West-projekt skal ligge ud til byens kanalsystem og stå færdigt i 2024, fremgår det.

Henning Larsen ansætter tre nye chefer

Henning Larsen styrker sin internationale tyngde

Henning Larsen vil sætte ny arkitektur-dagsorden i USA 

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 47: Ægte rødt – og dog

Kriseramte Dansk Folkeparti leverer i fravær af regeringens eget støtteparti flertallet til en aftale om flere billige boliger, som 85 ud af 179 mandater i Folketinget står uden for. Men ministeren mener alligevel, at der er tale om en bred aftale.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier