Staten vil ikke være medejer af letbanen i Storkøbenhavn
Letbanen i hovedstaden bliver en realitet. Det sker med den endelige underskrift på aftalen, som skete mandag, om at sætte byggeriet af letbanen langs Ring 3 i gang.
Men det bliver uden staten som medejer, lyder det fra forligskredsen bag letbaneprojektet, som udgøres af et bredt flertal på Christiansborg bestående af Venstre, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti.
Det meddelte transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) mandag til et møde i det såkaldte borgmesterforum i Gladsaxe uden for København, hvor underskrivelsen af aftalen også fandt sted.
"Forligskredsen besluttede i 2013, at der skal anlægges en letbane i Ring 3. Med de aktuelle fordyrelser har det været relevant at kigge på statens rolle, og i den forbindelse ønsker vi en model, hvor vi sikrer os, at staten ikke pålægges merudgifter ud over de afsatte reserver," udtaler Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse.
Forligskredsen står ved sit tilsagn om, at staten vil give økonomisk støtte til hovedstadens letbane, men vil have den samme opsætning, som der er bag letbaneprojektet i Aarhus - den såkaldte Aarhus model - hvor staten ligeledes er trådt ud af ejerkredsen.
Oprindeligt blev anlægsselskabet bag den aarhusianske letbane, Aarhus Letbane I/S, stiftet med de tre interessenter Aarhus Kommune, staten og Region Midtjylland tilbage i august 2012. Men pr. 1. april 2015 trådte staten ud af selskabet, som derefter blev ejet ligeligt af de to andre medejere, med 50 pct. hver.
"Som en forudsætning for, at staten kan give sit tilsagn til, at selskabets ledelse underskriver kontrakterne med de vindende entreprenører, ønsker forligskredsen dog en 'Aarhus-model' for statens engagement i Hovedstadens Letbane," lyder det i meddelelsen, hvoraf det også fremgår, at staten ønsker at "træde ud af interessentskabet snarest muligt".
Når staten har forladt ejerskabet, vil ansvaret for byggeri og drift til fulde hvile på de involverede kommuner og regioner.
Forligskredsen nævner ikke noget om hvorvidt de problemer, der var i forbindelse med letbanen i Aarhus, har haft betydning for, at man nu vil trække sit ejerskab fra den københavnske søsterbane.
Letbanen i Aarhus skulle have været indviet i september 2017, men først i slutningen af december samme år kunne den første tur køres. Forsinkelsen skyldtes, at letbanens operatør, Keolis, havde problemer med at skaffe de nødvendige sikkerhedsgodkendelser fra Trafikstyrelsen. Det resulterede i et erstatningskrav mod Keolis fra Aarhus Letbane.
Før staten officielt kan træde ud af ejerkredsen, skal der laves en vedtægtsændring, hvilket først kan ske ved det næste interessentskabsmøde i midten af marts, fremgår det.
Statens tilskud til Aarhus Letbane lød på 930 mio. kr. Hvad der helt præcist vil blive givet til hovedstadens er endnu ikke oplyst.
