
Den økonomiske optur har andre effekter end at fede bundlinjerne op i den danske bygge- og ejendomsbranche.
Det høje aktivitetsniveau i branchen skaber ekspansionslyst og -planer, som til gengæld kræver flere medarbejdere - særligt de dygtige af slagsen. Det kan mærkes i selskaberne, hvor kampen om de dygtige folk skærpes. Særligt inden for projektudvikling og byggestyring er konkurrencen hård, skriver Børsen.
Et af selskaberne, som kan mærke konkurrencen, er Sjælsø Management, det tidligere Sjælsø Gruppen. Topchefen fortæller, at man har taget mere utraditionelle midler i brug i forhold til aflønning og medarbejderpleje i form af overskudsdeling til medarbejderne. Projektudvikleren har oprettte en bonuspulje, som medarbejderne tilknyttet det enkelte projekt kan få del i, hvis de når en række kriterier, såsom at udføre projektet billigere end antaget. Det kan udløse op til en ekstra månedsløn til medarbejderen.
"En god løn er langt fra nok, hvis man ikke har et job, der er fagligt interessant. Det spiller helt klart sammen med at have gode kollegaer og føle, at man er en del af en virksomhed. Det er klart, at løn og incitament er en del af den pakke, men det kan ikke stå alene," siger Flemming Joseph Jensen, adm. direktør i Sjælsø Management, til Børsen.
Sjælsø afsætter seniorboliger med fransk islæt som varmt brød
Mere fra EjendomsWatch
Fond misser millionsalg og udlejer til tidligere formand
FINGRENE I FONDSMIDLER: Helt usædvanligt valgte erhvervsdrivende fond hverken at sælge eller modernisere en bolig på Frederiksberg i forbindelse med et lejerskifte. I stedet udlejede man sidste år lejligheden til fondens tidligere formand, der nu vil have fonden til at finansiere forbedringer, han selv har lavet. LLO undrer sig.